16 vintermånederne. Kigger vi på de fangsttal, der kan udledes fra dagbøgerne fra Kigurtursok og Holsteinsborg i 1786-1788, synes haj?iskeriet også kun at forekomme i oktober og i juli måned i særdeleshed.54 De senere fangstlister viser imidlertid, at haj?iskeriet forekom i alle årets måneder i sidste halvdel af 1800-tallet, hvilket givetvis hænger sammen med ?iskeriets langt højere prioritering i denne periode. I løbet af et år kunne der dog, som det fremgår af ?igur 1, være store udsving i fangsttallene inden for en kort periode. Årsagen kan have været, at selv om haj?iskeriet var af større prioritet i slutningen af 1800-tallet, var det stadig underprioriteret i forhold til eksempelvis sælfangsten. Det er sandsynligt, at haj?iskeriet i såvel 17- som 1800-tallet var et foretagende, som måtte vige for vigtigere gøremål, hvilket både kan forklare de store månedlige udsving og det periodevise fravær. Dette forhold er særligt fremtrædende i 1700-tallets vintermåneder, hvor hvalfangsten synes at have været på sit højeste.55 En anden mulig forklaring er, at vejrforholdene skulle være de rette, før ?iskeriet kunne lade sig gøre, og en helt tredje forklaring kan ?indes i hajernes tilstedeværelse.56 Hvor vidt ?iskeriet a?hang af vejrforholdene, eller om andre gøremål blev prioriteret over ?iskeriet, kan fangstlisterne ikke give os svar på. Denne meget statistikprægede kildegruppe fortæller os udelukkende, hvor mange hajer, der blev fanget hvor og hvornår, men ikke hvorfor det forholdt sig sådan. Trods et overlap mellem dagbøgerne og fangstlisterne i perioden 1881-1921 kan dagbøgerne ej heller give os indsigt i omstændighederne omkring fangstforholdene. Dagbøgernes detaljegrad i forhold til koloniernes virke og det daglige arbejde bliver betydeligt mindsket i løbet af 1800-tallet. Skiftet lader til at være sket omkring midten af 1800-tallet. I dagbøgerne fra 1847-1849 er detaljeringsgraden fortsat temmelig høj, men allerede her bliver fangstprocesserne i mindre grad beskrevet end i 1700-tallet. Skulle det imidlertid vise sig, at der var en sammenhæng mellem vejret og haj?iskeriet, ville dagbøgernes vedvarende og oplysningsrige beretninger om det grønlandske vejr kunne bruges i en undersøgelse heraf. Tidligere estimeringer af fangsttallene for grønlandshajen er overvejende blevet udført på baggrund af handelsdokumenter, og på grundlag af disse er det blevet antaget, at 44.000 grønlandshajer blev fanget årligt fra 1890-1938 i Grønland. 54 RA DK, Kigurtursok 1786-1787 og 1787-1788 samt Holsteinsborg 1787-1788. 55 Se RA DK, Kigurtursok 1786-1787 og 1787-88 samt Holsteinsborg 1787-1788. 56 Jeg har i mit speciale, Det danske ?iskeri af grønlandshajen: En undersøgelse af det historiske ?iskeri af grønlandshajen ved Grønland med fokus på dets udvikling samt det gensidige forhold mellem menneske og natur, undersøgt sammenhængen mellem ?iskerisæson og hajernes tilstedeværelse, hvor det viste sig, at ?iskeriet med sandsynlighed fulgte hajernes migrationsmønster. Da denne artikel omhandler placering af en baseline, vil jeg ikke komme nærmere ind på denne diskussion, men specialet kan læses på Aalborg Universitets digitale projektbibliotek. Det bedes bemærkes, at nærværende artikel blev skrevet som et forstudie til specialet.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 temp 235 temp 236 temp 237 temp 238 temp 239 temp 240 article02 article01 article03 article04 article05 article06 article07 context article08 review01 debate01 debate03 debate02 debate05 debate04 debate06 debate07