6 Studiet af tid i et historisk aktørperspektiv tager afsæt i, at mennesket altid har organiseret sit liv i tid og levet det i tidslige mønstre, oprindeligt sat af naturen, men i stigende grad præget af menneskets bestræbelser på naturbeherskelse. Hertil kommer de mangfoldige kulturelt konstruerede organiseringer af tiden. Tæt knyttet til denne tidslige organisering af det levede liv kommer forestillinger om tid – både forestillinger om tidens mening og mønstre, men også om den tid, man lever i – og ofte om dens placering i forhold til tidligere tider og det, der vil følge. Et helt centralt emne i den aktørkategoriorienterede del af forskningsfeltet tidshistorie er forholdet mellem tid og magt. Sigende hedder to af de mest interessante nyere værker inden for feltet Time and Power og Power and Time. Den første er skrevet af Christopher Clark, som gennem ?ire historiske nedslag fra trediveårskrigen til nazismen analyserer preussiske/tyske magthaveres forestillinger om (sig selv i) tid, og hvordan disse tidsforståelser bruges som magtlegitimation. At magthaveres tidsforståelser kunne være handlingsanvisende, viser Clarks analyser imidlertid også.4 Sammenlignet med Clarks bog har Power and Time, redigeret af Dan Edelstein, Stefanos Geroulanos og Natasha Wheatley, et langt bredere kronologisk og geogra?isk anslag – bl.a. for at komme ud over det stærke fokus på modernitet og modernisering, som har karakteriseret temporalitetsstudier, og som derved ofte reelt har underlagt verden et vestligt blik. Mens Clark holder skarpt fokus på politiske magthavere, er blikket her også bredt ud. Der tages afsæt i, at der i samfund ?indes en lang række ”temporale regimer” som understøttes af forskellige autoriteter (f.eks. politiske, religiøse, juridiske, økonomiske og biopolitiske). Disse ”tidslige regimer” ”collide, wrap into each other, disentangle and redesign everyday life”, og bogens bærende argument er, at samspillet mellem tidslige regimer er et helt centralt element i ”the making of history”.5 Trods det brede anslag står interessen for politik og statsmagt også her centralt. Kalendere, der organiserer og standardiserer tid i gentagne mønstre, hvor natur og kultur foldes mod hinanden, men også bruges til at måle og dermed styre tid, er et klassisk forskningsfelt, som ikke overraskende også drages frem i den nye temporalitetsforskning. Kalendere er nemlig et oplagt eksempel, hvis man vil demonstrere, hvordan tid og magt hænger sammen. Redaktørerne af Power and Time peger på, hvordan Julius Cæsars kalenderreform konsoliderede hans magt, og at han ovenikøbet ”had a month named after him for his pains”, som de tilføjer med lovlig let hånd (at ind?lette et herskernavn i et tidssystem er jo i sig selv en understregning af magtens legitimitet).6 Det mest berømte eksempel på sammenhængen mellem politisk magt og organisering af tid er den franske republikanske kalender, der var en hjørnesten i 4 Clark: Time and Power. 5 Edelstein, Geroulanos og Wheatley: ‘Chronocenosis’, 7. 6 Ibid., 8.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 temp 235 temp 236 temp 237 temp 238 temp 239 temp 240 temp 241 temp 242 temp 243 temp 244 article02 article04 article03 article05 article06 article07 article08 debat01 article09 debat02 debat03 review01 review02 review03 intro01 article01