132 gang til markeder på andre caribiske øer samt det Syd- og Nordamerikanske fastland fra 1500-tallets spanske sølv?låder og frem til i dag. I midten af 1800-tallet var det altså hurtigere at tage båden fra Havana til Florida end at rejse over land til Santiago de Cuba. Daglige nyheder fra USA kom til Havana over telegrafen, og færgeafgange gik til New York, Philadelphia, Baltimore, New Orleans og Key West. Den cubanske økonomi har altid været primært præget af eksport, og det nordamerikanske marked var både umætteligt og meget tæt på. Cubanere bosatte sig i Nordamerika og blev velintegrerede i alle sociale lag.10 Cubanske forretningsfolk ?lyttede i stor stil deres virksomheder til USA, hvor de grundlagde fabrikker i hele Florida, og cubanske arbejdere ?lyttede med i titusindvis. Denne tidlige cubanske tilstedeværelse betød, at Florida siden blev et mål for ?lygtninge fra ua?hængighedskrigene.11 I 1896 lykkedes det en gruppe nordamerikanere at få anerkendt den togstation, som de havde bosat sig omkring, som en by ved navn Miami, og blandt de 700- 800 indbyggere var en lille gruppe cubanere. Den ikke-cubanske overklasse besluttede sig for at italesætte Miami som en særligt cubansk by for at lokke rige og innovative cubanere til. Allerede før Miami havde en nævneværdig cubansk befolkning, blev byen altså tænkt som et cubansk rum. I løbet af de næste årtier tog byen form med ét øje på Havana. Gader ?ik cubanske navne, bygninger skulle se ‘spanske’ ud, og byggematerialer blev hentet i Cuba, hvor havanesere tjente penge på at sende teglsten fra deres huse til Miami.12 Snarere end at tænke på Cuba som en enkel afgrænset ø bør man forestille sig en ø(gruppe) med tætte forbindelser til USA og det caribiske øhav, der bl.a. kan spores i de kulturelle udtryk der voksede frem på baggrund af denne udveksling. Roden til musikken og dansen til den cubanske salsa udvikledes f.eks i New York blandt cubanske og puertoricanske migranter i 1960’erne. De mest populære sportsgrene, baseball og boksning, blev introduceret gennem de amerikanske besættelser af landet i de første årtier af 1900-tallet. Sidst, men ikke mindst, var cubanske kulturelle udtryk i USA så udbredt, at de havde en ind?lydelse på den gensidige forståelse af de to landes nationale identitet. Ideen om et Cuba, der på mange punkter lignede USA og samtidigt var det underlegent på grund af dets afrocubanske befolkning, blev lejret dybt i både den cubanske og nordamerikanske bevidsthed.13 I overgangen fra 1800-tallet til 1900-tallet var der altså to modstridende kræfter på spil. På den ene side udviklede cubanske og nordamerikanske nationalismer sig som gensidigt forstærkende ideologier gennem udveksling af mennesker, forretning og ideologi mellem de to unge lande. På den anden side ud10 Pérez: On Becoming, 24-30. 11 Pérez: Cuba: Between Reform and Revolution, 84-85, 100. 12 Sicius: ‘The Miami-Havana Connection’, 5-27. 13 Pérez: Cuba in the American Imagination, 20-23, 52-53, 62.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 temp 235 temp 236 temp 237 temp 238 temp 239 temp 240 temp 241 temp 242 temp 243 temp 244 article02 article04 article03 article05 article06 article07 article08 debat01 article09 debat02 debat03 review01 review02 review03 intro01 article01