8 riansk) og en religiøs (juliansk) kalender (selv om kommunisterne på den mest brutale vis forsøgte at udslette kirken, indtil de ?ik brug for dens støtte under 2. verdenskrig). Et resultat af denne dobbeltkalender var, at russerne begyndte at fejre både det ‘nye’ nytår 31. december og det ‘gamle’ nytår 14. januar, hvilket de har holdt fast i lige siden. Det er forklaringen på, at man den 14. januar hører hilsenen, “Godt gammelt nytår”. Sammenlignet med kalendere er urets mekaniske tid, der opdeler døgnet i mindre enheder, som er lige lange og ua?hængige af årstider og steder, ren kulturtid.9 Inddelingen af dagen og døgnet i mindre enheder var imidlertid helt frem til senmiddelalderen baseret på solens gang. Den havde sine rødder i soluret, som i Egypten blev brugt til at inddele dagen fra solopgang til -nedgang i 12 lige store enheder siden mindst 1500 f.Kr. Herfra bredte denne tidsmåling sig over hele Middelhavsverdenen og senere resten af Europa. Da dagens tid fulgte solens bane, betød det også, at længden på tidsenhederne – timerne – forandrede sig med årets gang. Det er svært at forestille sig i dag, hvor vi helt har internaliseret den mekaniske tidsmåling med absolutte størrelser, der er i overensstemmelse med det newtonske verdensbillede. I de før-industrielle samfund var arbejdsrytmen og det levede liv for de aller?leste imidlertid bestemt af naturens rytme – både døgnets og årstidernes, og det begyndte først og meget langsomt at ændre sig fra renæssancen. Den teknologiske forudsætning herfor var op?indelsen af det mekaniske ur i 1200-tallet. De tidligste skriftlige omtaler af ure er fra 1270’erne om en maskine, der kunne præstere en omdrejning på 24 timer. Fra slutningen af 1200-tallet fandtes der mekaniske ure i klostre og katedraler i Frankrig og Sydengland. Det afgørende skridt skete i Norditalien med to forskellige traditioner for brugen af ure. I den ene lavede man mekaniske efterligninger af solsystemet med planeternes, solens og månens bevægelser. Et af de tidligste var Giovanni de Dondis store ur i Padova som også viste dato og år. Det var færdigt omkring 1360. De Dondi var professor i matematik, astronomi og ?iloso?i ved universitetet i Padova, og der var en tæt sammenhæng mellem udviklingen af mekaniske ure og den lange proces, der sammenfattes under overskriften den naturvidenskabelige revolution (det er intet tilfælde, at man ?inder ure på Galileo-museet i Firenze). Den anden tradition er umiddelbart vigtigere, når man som her fokuserer på forholdet mellem tid og magt. Den bestod i, at man begyndte at lave store offentlige ure med slagværk, der kunne høres i hele byen. Det første kendte er fra Milano 1333 og dannede hurtigt mode som middel til at regulere bylivet med en fælles 9 For gode, hurtige overblik over urets og tidsmålingens historie kan henvises til Buhl: ’Tiktak’ og Devlin: ’About Time’. For klassiske fremstillinger, se den produktive italienske historiker Carlo M. Cipollas skildring af urets kulturhistorie i Europa, Clocks and Culture 1300-1700, og den økonomiske historiker David Landes’ behandling af udviklingen af ure og tidsregning primært ud fra et teknisk perspektiv i Revolution in Time og “The Ordering of the Urban Environment”.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 temp 235 temp 236 temp 237 temp 238 temp 239 temp 240 temp 241 temp 242 temp 243 temp 244 article02 article04 article03 article05 article06 article07 article08 debat01 article09 debat02 debat03 review01 review02 review03 intro01 article01