TIDSHISTORIE  NILS ARNE SØRENSEN OG UFFE ØSTERGÅRD Tid fylder meget. I den løbende opdaterede netudgave af Den Danske Ordbog � inder man således ikke bare ordet tid, men hele 384 ordsammensætninger, der enten begynder eller slutter med tid, og ca. 350 af disse har en klar tidslig betydning – fra tidebøn til tidtagning og fra adventstid til årstid.1 Sprog er levende, og derfor har ord og ordbøger deres tid. I Den Danske Ordbog � inder man i forhold til tidligere ordbøger nytilkomne tidsord som f.eks. kvalitetstid og primetime, som ordbogen begge tidsfæster til anden halvdel af 1980’erne. Sammenligner man med Ordbog over det danske Sprog (1928-56), er der imidlertid også tidsord, der går af brug. Et af dem er faktisk ordet tidsord, som i den ældre ordbog forklares i den betydning, vi har brugt det i: ”ord, der betegner tid (tidsforhold)”. Et andet – og for historikere umiddelbart mere interessant – er ordet tidshistorie. Tidshistorie var ”en vis tids (spec. samtidens) historie”. Det er helt identisk med ordets betydning på tysk, hvor det (ligesom tidsord) var indlånt fra. På tysk lever ordet Zeitgeschichte i bedste velgående, men på dansk var det ifølge ordbogsredaktørerne allerede i 1946 ” lidt gldgs”.2 Det må karakteriseres som en underdrivelse. Hvis man undersøger hyppigheden af ”tidshistorie” (og dets a � ledninger) i aviser via Mediestream, � inder man ud af, at det aldrig hørte til blandt sprogets almindelige gloser (i 1832, hvor det fanges � lest gange, optræder det i knap 0,1 % af de indscannede artikler), og at det stort set forsvinder efter begyndelsen af 1850’erne.3 Forsvundne eller fortrængte ord kan også få nyt liv. Derfor har vi i dette nummer af Temp valgt at lade tidshistorie genopstå, men med en ny betydning. Når vi skriver tidshistorie, vil vi indfange den interesse for tid, som internationalt er blomstret markant op i historiefaget, og som udfoldes med tidsbevidsthed, tidsopfattelser, tidsbegreber, tidsregimer, tidspolitik og tidslighed (temporalitet) som typiske analytiske begreber. Interessen for tidshistorie har to forskellige, men selvfølgeligt forbundne dimensioner. På den ene side tid som aktørkategori; på den anden side tidsforstå- else som et teoretisk og metodisk historievidenskabeligt felt. 1 https://ordnet.dk/ddo, læst 08.03.21. 2 https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=tidshistorie, læst 08.03.21 3 http://labs.statsbiblioteket.dk/smurf?q=tidshistorien.tidshistorie.tidshistori*. ”Tidshistori*” er ganske vist registreret i alle år siden 1852, men med en endog meget lav hyppighed – aldrig over 0,005 % – og stikprøvelæsning afslører, at det typisk er delte ord som frem-tidshistorie, der fanges – når der da ikke som i 1987 (der hyppighedsmæssigt er topscorer efter 1852) er tale om, at årets hits findes i de trykte tv-programmer. Det skyldtes, at en tysk kanal havde et program med titlen Zeitgeschichte!