SAMTID FOR HISTORIKERE  NILS ARNE SØRENSEN ”Det store Gennembrud i dansk Historieskrivning … [der] efter 1864 fuldbyrdedes ved Edvard Holms, Johs. Steenstrups, Troels-Lunds, A.D. Jørgensens, Kr. Erslevs, J.A. Fridericias og de andres Forskning kom længe slet ikke og er endnu kun i ringe Grad kommet Danmarks nyeste Historie til gode.”1 Citatet er hentet fra Historisk Tidsskrift 1920, og forfatteren – professor Aage Friis – spidsformulerede et par sider længere fremme i artiklen synspunktet på denne måde: ”Der hersker med hensyn til de historiske Fremstillinger af vor nærmeste Fortids Historie en Nødstilstand, der staar i stærk Modsætning til det uhyre Arbejde, som dansk Historieforskning har sat ind paa de tidligere Tiders.”2 Friis’ påstand lader sig let underbygge ved at gennemgå indholdsfortegnelserne i Historisk Tidsskrift. I årene 1879-1919 er der kun meget få spor af en interesse for ”den nyeste tids” historie. Der blev kun trykt én artikel, der rakte helt frem til samtiden, nemlig en befolkningshistorisk analyse af Marcus Rubin, som dækker perioden fra 1787 og frem (og hvor det samtidige ikke er hovedemnet). Hertil kommer én artikel, der omhandler et emne, der lå mellem 30 og 50 år før udgivelsestidspunktet, og to, hvis emner lå mere end 50, men mindre end 75 år før udgivelsestidspunktet.3 Hundrede år senere ser det radikalt anderledes ud. Man fristes næsten til at sige, at situationen er vendt på hovedet, for ser man på emnerne for specialer afleveret af historiestuderende i årene 2010-15, viser det sig, at hele 63% af i alt 1.367 specialer omhandler emner fra det 20. og 21. århundrede.4 Samme tendens kan man se i den vel største danske kollektive faghistoriske satsning i de seneste år, projektet 100 Danmarkshistorier. Af seriens første 50 bind (2017-22) handler halvdelen om tiden efter 1900. Denne udvikling er ikke en dansk særhistorie. At samtidshistorie udviklede sig til fagets kvantitativt klart dominerende del, er måske det mest iøjnefaldende træk ved historievidenskabens udvikling internationalt siden 1950’erne. Men det er ikke ”samtidshistorie”, der fremhæves, når historievidenskabens udvikling de 1 Jeg skylder en stor tak til Karl Chr. Lammers, Dorthe Gert Simonsen og Temps anonyme bedømmere for deres kritiske og konstruktive kommentarer til tidligere udgaver af artiklen. 2 Aage Friis: ’Om Under Junigrundloven og dens Forfatter’, 90-92. 3 Hertil kan man lægge, at der i samme periode blev publiceret seks kilder fra perioden mellem 30 og 50 år før og en enkelt fra perioden 50-75 år før udgivelsen. Det drejede sig især om kilder fra tiden 1848-64. 4 Beregnet ud fra specialeoversigterne for årene 2010-15, udarbejdet af hhv. Margit Hurup Grove og Hanne Caspersen, Historisk Tidsskrift 2011-16. Ændrede administrative procedurer har gjort det umuligt at lave disse oversigter efter 2015 (jf. e-mail fra censorformand Hanne Caspersen til forfatteren, 11.01.2020).