RETROROCK MELLEM FORTID OG FREMTID I 1970’ERNES DANMARK  BERTEL NYGAARD Har vi nutidsmennesker mistet evnen til at orientere os mod en egentlig fremtid, der ikke bare er en forlængelse af det allerede kendte? Er vi også fanget i nutiden, når vi søger fortiden? De store spørgsmål står i centrum for nyere makroanalyser af skiftende kulturelle tidsregimer frem mod vores egen samtid. Men skal de analyser udvikles i retning af en tidsregimernes historie, må de også kvali?iceres og nuanceres gennem mødet med konkrete historiske problemstillinger.1 Her vil jeg se nærmere på et eksempel på populærkulturel fortidsbrug, der kan synes at forbinde sig med de tematikker: 1970’ernes nye dyrkelse af halvtredsernes rock’n’roll-kultur og de omfattende diskussioner af dette fænomen.2 For at fremdrage de ofte komplekse relationer mellem tids- og stedskonstruktioner vil jeg tage udgangspunkt ikke i fænomenets amerikanske oprindelse og udvikling, men i dets danske udtryk. Jeg vil begynde med en typisk feature-artikel af rockjournalisten Jørgen Kristiansen i månedsbladet Vi Unge fra februar 1973. REVIVAL, NOSTALGI OG RETRO ”Vejen frem er vejen tilbage,” hævdede Kristiansen. Med afsæt i den amerikanske samfundsforsker Alvin Tof?lers begreb ’fremtidschok’ forklarede han, at de vestlige befolkninger over for efterkrigssamfundets accelererende forandringer søgte tryghed i den nære fortid. Stiltræk fra trediverne og fyrrerne viste sig i den nye tøj- og møbelmode. Men ikke mindst kom fortidsdyrkelsen til udtryk ved, at pladeselskaberne nu i store oplag solgte halvtredsernes amerikanske rock’n’roll til en ny generation af unge.3 1 I arbejdet med denne artikel har jeg haft stor gavn af konstruktive kommentarer fra redaktionen og de øvrige bidragydere til dette nummer af Temp, ikke mindst Louise Nyholm Kallestrup og Mikkel Thelle. Tak til jer alle! 2 Her og i det følgende skriver jeg som udgangspunkt årtier med bogstaver, hvor de er genstand for fortidsbrug (halvtredserne), men ellers med tal (dvs. 1970’erne, men også 1950’erne, når der ikke er tale om bestemte eftertiders brug af årtiet). Hverken sprogligt eller logisk kan den sondring dog opretholdes i alle tilfælde. 3 Jørgen Kristiansen: ’Fra syre til sødsuppe’, Vi Unge, februar 1973, 30f; Tof?ler: Future udkom på dansk i 1972, men havde allerede før vakt diskussion, se f.eks. kronikken i Politiken 11.3.1971, Erik Kauffmann: ’Fremtids-chokket’ samt en kronikserie med samme tema fra og med Politiken 5.7.1971. Nostalgitrenden var også allerede påpeget i f.eks. Jørgen Munkebo: ’Guldgruben De Gode Gamle dage’, Samvirke 44(14), 1971, 4f. Selv om Kristiansen ikke