MIDLERTIDIGHED OG EVIGHED REPRÆSENTATIONER AF DOMMEDAG I DET 16. ÅRHUNDREDES FOLKELIGE MEDIER  LOUISE NYHOLM KALLESTRUP I november 1572 viste sig et nyt, stort lysende objekt sig på himlen. Den kunne ses nat og dag, og både i Danmark og resten af Nordeuropa tiltrak det sig hurtigt stor opmærksomhed. Nu optrådte kometer ganske vist med mellemrum på nattehimlen, og de blev altid observeret og registreret. Men den her var unaturligt stor og lysende, meget mere end kometer sædvanligvis var. Der var noget ved dette himmelfænomen, som ikke stemte. I dag ved videnskabsfolk, at det var en supernova, som Tycho Brahe og andre observerede på himmelen. Men i samtiden gav fænomenets unaturlige udtryk anledning til både undren og bekymring. Tycho Brahe var blot en af mange lærde, som forsøgte at forklare himmelfænomenets natur. Han udgav året efter sin lille bog, De Nova Stella, hvori han fremlagde sine beregninger og teorier om stjernens natur.1 I opposition til den eksisterende viden konkluderede Tycho Brahe, at det lysende himmelfænomen ikke var et meteorologisk fænomen, men at det skam var en rigtig stjerne. Tycho Brahe repræsenterede måske nok et videnskabeligt gennembrud med sine observationer, men i samtiden fastholdt andre af tidens lærde stadig, at mængden af stjerner var uforanderlig. Den tyske astronom Georg Busch konkluderede, at himmelfænomenet var en komet, og at den var sendt af Gud som en advarsel om hans vrede. Det argument blev fremført i et lille skrift, som allerede i 1573 blev oversat til dansk af den luthersk-evangeliske præst Rasmus Reravius.2 Reravius forklarede i fortalen, at så meget vigtig viden blev kun formidlet på tysk og latin, og med sin danske oversættelse ønskede han at udbrede kendskabet til den nye stjerne til et bredere publikum, modsat Tycho Brahe, der skrev til sine udenlandske kolleger på latin. Men videnskab og teologi stod ikke i opposition til hinanden, de eksisterede sideløbende, og fælles for begge var en kristen grundforståelse af verdens indretning. Gud havde skabt verden, og en dag ville han lade den gå under. Inden verdens undergang ville en række tegn og varsler vise sig for menneskene. Observationer af nye himmellegemer blev derfor altid fulgt nøje, for de var tæt forbundet med datidens forståelse af menneskene og den jordiske 1 Tycho Brahe: De nova Stella, 1573; se også efterskriftet til onlineudgaven af Christianson og Wittendorff: Tyge Brahe, 73-82. 2 Om den ny Stjerne oc Comete, Georg Busch. Oversat til dansk af Rasmus Reravius. 1573. For Reravius’ oversættelsesvirksomhed, se Appel og Fink-Jensen: ’Rasmus Hansen Reravius’.