HISTORISERING AF TID – EN HISTORIETEORETISK SONDERING  JEPPE NEVERS, DORTHE GERT SIMONSEN OG MIKKEL THELLE Tidsbegrebet er fundamentalt for historiefaget. Historikere forstår fænomener ved at se dem i deres fortidige sammenhæng og følge deres udvikling over tid.1 Den franske historiker Fernand Braudel formulerede det på den måde, at tidsbegrebet klæber til historikerens tænkning, som jorden klæber til gartnerens spade.2 Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at der ikke blev skrevet meget om tid i den periode, hvor den moderne historievidenskab blev udviklet. Man � inder f.eks. ikke mange bemærkninger om tid i lærebøger som Kr. Erslevs Historisk teknik fra 1911 eller Johs. Steenstrups Historieskrivningen fra 1915. Baggrunden var, at man dengang mente at have fået styr på tiden. I tidligere perioder havde de lærde gjort en betydelig indsats for at få ordnet tiden i kalendere, og indsigter derfra var nu samlet i lærebøger om kronologi.3 Kronologien var et objektivt og naturvidenskabeligt fundament for historikerne, der på det grundlag kunne studere menneskenes handlinger og inddele den kronologiske tid i perioder og tidsrum, hvor den overordnede adskillelse af antikken, middelalderen og nyere tid, som først for alvor faldt på plads i 1800-tallet, var den mest fundamentale. Selv om man selvfølgelig ikke kan trække en lige linje fra disse gamle lærebø- ger til alt, hvad der senere er sket, er der næppe tvivl om, at ideen om tiden som en linje, som en mekanisk og absolut kronologi (herefter ’det objektive tidsbegreb’), der løbende fyldes ud af handlinger og begivenheder, og som historikerne kan inddele i perioder, har præget faget dybt. Tankegangen er imidlertid også blevet kritiseret, og tænkningens og videnskabernes historie byder på mange alternativer til det objektive tidsbegreb. For eksempel er det ofte fremhævet, at � iloso� iens historie byder på et andet hovedspor, hvor tid opfattes som et fænomen, der er bå- ret af den menneskelige bevidsthed: den oplevede tid eller det subjektive tidsbegreb. Det skrives typisk tilbage til Augustin og stod stærkt i det 20. århundredes europæiske � iloso� i.4 Andre tidsforståelser har også vundet frem blandt historikere, og dette temanummer er overordnet set et bidrag til den udvikling. Med denne indledende artikel er sigtet at etablere et teoretisk afsæt for temanummeret ved at præsentere nogle nedslag i historieteoriens behandling af fænomenet tid. Det er altså en over1 Vi takker Bernard Eric Jensen for en god samtale om artiklen og for ideer til dens indhold. 2 Braudel: On History, 47. 3 F.eks. Bauer: Calender; og Steenstrup: Tidsregning. 4 Paul Ricoeurs � iloso� i sammenfatter denne tradition, jfr. f.eks. Ricoeur: Time and Narrative.