69
hedens Gud Throner sig i evig Glands.”60 Og han skrev pludselig om socialismen,
så den fremstod som den sociale forudsætning for hans republikanske idealer.61
I den mere principfaste demokrat og socialist Frederik Dreiers øjne var alt
dette ét stort udtryk for stilistik, altså evnen til at skrive skønt om et hvilket som
helst emne og med et hvilket som helst budskab.62 For Dreier at se var stilistikken
tæt knyttet til litteraturens forankring i dannelsesborgerskabet. Det vil dog også
være muligt i det samme træk at se et eksempel på både kunstens og politikkens
varegørelse i den moderne epoke og det dermed forbundne fokus på bytteværdi
og ydre fremtoning – dens ’skin’ – frem for brugsværdi eller indhold.63 For vores
egen samtid med dens hastige, billedbårne kommunikation er dette måske det
væsentligste at fokusere på i de gamle numre af Corsaren.
Efter Goldschmidts hastige politiske radikalisering i 1848 varede det igen kun
kort, før han atter vendte blikket i nye retninger. I begyndelsen af 1850’erne orienterede han sig mod Grundeierforeningen, de konservative godsejeres forsøg på
at øve ind?lydelse inden for Junigrundlovens rammer. Snart begyndte hans tilbagevendende poetisk – Dreier ville atter sige: stilistisk – forankrede modvilje mod
det politiske livs prosa dog at vægte højere, og han helligede sig derpå mere skønlitteraturen og re?leksionerne over det jødiske ophav.
Det, der med Corsaren var begyndt som farlig satire i tekst og billeder med
bred publikumsappel, blev i Nord og Syd ?lygtigt gentaget som humorforladt pastiche – og derpå atter ladt tilbage. Måske blev det ladt tilbage af selv samme
grund, som den i dansk sammenhæng nyskabende enhed af satirisk politiske billeder og tekst først var opstået: af en moderne trang til iøjnefaldende fornyelse.
PUBLICERET MATERIALE
Albertsen, Leif Ludwig: ’Hr. Sørensen. Den personi?icerede danske Biedermeier’, Kritik, nr. 7,
1968, 68-82.
Andersson, Lars M., Lars Berggren & Ulf Zander (red.): Mer än tusen ord. Bilden och de historieska vetenskaperna, Lund: Nordic Academic Press, 2001.
60 [Meïr Goldschmidt:] ’Program’, Nord og Syd 1, 1848, 13; se også samme: ’Borgerforsamlingerne den 11te og 12te Marts’, Nord og Syd 2, 1848, 80-95; samme: ’Udsigt over de politiske
Partier i Danmark’, Nord og Syd 1, 1848, 330-335. Samtidig var den ofte eklektiske Goldschmidts antinationalisme udtrykkeligt inspireret af den venstrehegelianske, dvs. ateistiske, tyske demokrat Arnbold Ruge, se Goldschmidt til Otto Müller, 7-4-1848, Nord og Syd 1
(2), 1848, 239-41; [Meïr Goldschmidt]: ’Arnold Ruge’, Nord og Syd, 4, 1848, 145-169; Ober:
Goldschmidts Dagbøger, bd. 1, 39-47 og 164; Borup: Breve fra og til, 108f, 111f, 118f, 119f,
121, 127 og 120f.
61 [Meïr Goldschmidt:] ’Det sociale Spørgsmaal’, Nord og Syd 3, 1848, 1-68; ’Det øvrige Tydskland. Berlins Revolution. – Communisme og Socialisme. – den tydske Enhed’, Nord og Syd
2, 1848, 158-181. Se også Dreier: ’Goldschmidt’, 243, 288.
62 Dreier: ’Goldschmidt’, 255-259. Se analysen af Dreiers stilistikforståelse i Levy: ’Den æstetiske elendighed’, især 31.
63 Nygaard: ‘Er du Jeppe’; Dreier: ’Goldschmidt’.