57 ger som fra ubetinget Daddel mod de Liberales Agitationer og hele Færd.”28 Tre måneder senere, i januar 1841, blev denne ua?hængighed understreget tydeligere – og noget mere radikalt – ved lignelser til jødens ua?hængighed over for samfundets partier: [Den] eneste gode Sort juste-milieu-Folk ere de, som nedstamme fra Abrahams Søn Ismael, om hvem Guds Engel sagde, at han skulde være det vilde Æsel lig; hans Haand skulde være imod Alle og Alles imod ham. Af denne Race er ’Corsaren’ det eneste nulevende A?kom.29 Da Corsaren så i 1841 lånte slagord fra den første franske revolution og kritiserede armoden, relancerede bladet de velkendte principper om frihed, organisk 28 ’En Toast, der kan gjælde som Program’, Corsaren nr. 1, 8.10.1840. Se også ’Stændervalgene’, Corsaren nr. 6, 11.12.1840; ’Brev fra Danmark til Udlandet Aar 2040’, Corsaren nr. 7, 17.12.1840; ’Hans Haand skal være imod Alle og Alles imod ham’, Corsaren nr. 10, 8.1.1841; ’Brev til en fremmed Dame, som nylig er ankommen hertil fra Tydskland’, Corsaren nr. 35, 2.7.1841. I overensstemmelse med Goldschmidts egen retrospektive harmonisering af sine skiftende politiske standpunkter (Goldschmidt: Livs Erindringer, 162f og passim) tolker Brøndsted: Goldschmidt, 55, denne moderation som en taktisk manøvre for at ”berolige censor og undgå at støde borgerskabet bort, inden man havde fået tag i det.” At truslen om censur har spillet en væsentlig rolle i udformningen af bladet, kan der næppe være tvivl om. Men Goldschmidt gik meget videre her, end han behøvede, og hans politiske standpunkt var langt mere omskifteligt, end han selv ville være ved i tilbageblik, og midt i al omskifteligheden var hans argumentation mod den liberale opposition relativt stabil, uanset om han kritiserede den opposition fra venstre eller fra højre. 29 ’Hans Haand skal være imod Alle og Alles imod ham’, Corsaren nr. 10, 8.1.1841. Se tilsvarende kritikken af det principløse kompromis i ’Victoria! Friheden er solgt!’, Corsaren nr. 20, 19.3.1841. Den citerede passage er i øvrigt en af meget få referencer til det jødiske fra Goldschmidts hånd i disse ungdomsår. Derfor er der grund til at tage forbehold over for udlægninger af den speci?ikt jødiske tænkning som det vedblivende omdrejningspunkt for Goldschmidts virke som helhed – en udlægning i pagt med den ældre, erindringsskrivende Goldschmidts egen selvopfattelse (se f.eks. Brøndsted: Goldschmidt). Vel har Goldschmidts baggrund og opvækst i levittisk jødedom uden tvivl præget hans voksenlivs stadige kon?likt mellem fornemmelser af fremmedgjorthed og en kon?likt mellem tilpasningsiver og distanceringstrang, og med den delvis selvbiogra?iske debutroman En Jøde fra 1845 (skrevet 1843-45) knyttede han selv disse elementer sammen, ligesom han endnu stærkere gjorde det fra 1850’erne og frem (se hertil også Gurley: Meïr; Ober: ’Main Currents’; Simonsen: ’Formidlende’). Men En Jøde blev netop udarbejdet efter de første, politisk-radikale årgange af Corsaren, hvor det jødiske element i hans verdensopfattelse meget sjældent dukkede op. Og i betragtning af, at 1840’ernes radikale politiske standpunkter blev udviklet i vidt forskellige befolkningsgrupper, er det nok rimeligt at konkludere, at det jødiske hverken var en nødvendig eller en tilstrækkelig betingelse for hans og Corsarens radikale standpunkt i begyndelsen af 1840’erne og atter i 1848. Hans senere tilbagevenden til radikale standpunkter omkring 1848 knyttede sig endda tværtimod udtrykkeligt til kristendommen, hvilket jeg vender tilbage til nedenfor. Frederik Dreier kunne desuden i 1852 gengive rygter om, at Goldschmidt en overgang i 1847 betegnede sig som ateist (Dreier: ’Goldschmidt’, 242). Goldschmidt begyndte og endte sit liv med jødedommen, men i 1840’erne shoppede han også rundt i religiøse anliggender – lidt ligesom han gjorde det på politikkens gebet.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 nekrolog debat review01 review02