192 formet de stater, der opstod efter frigørelsen fra kolonimagterne, men også i høj grad har medvirket til at forme de europæiske samfund. Statuekrigen bredte sig til stort set alle lande i Europa med en fortid som kolonimagt.18 I Belgien, som først måtte opgive Congo i 1960, bærer både vejnavne og talrige statuer af nationalsymbolet Leopold 2. vidnesbyrd om den koloniale historie. Nok har der i de senere år været fokus på det folkemord, som kongen stod i spidsen for i sin private koloni, Fristaten Congo, men det har ikke rokket ved hans massive, monumentale tilstedeværelse. Statuer er jævnligt blevet ’blodbestænkt’ og skrevet over med graf?iti. Først renser myndighederne dem, siden bliver det diskuteret, om de skal ?jernes. I Antwerpen besluttede byrådet, at byens statue skulle ?lyttes til en skulpturpark. Fortalerne for at lade statuerne stå har været færre i Belgien. Det skyldes formentlig, at beklagelsen over fortidens forbrydelser nåede helt til kongehuset. At der er meget på spil, fremgår tydeligt af den tilgang Benjamine Laini Lusalusa, belgisk-congolesisk aktivist og fotograf giver udtryk for: ”Demonstrators who destroy monuments to slavers and genocidaires are often accused of erasing the past. But, nowadays, activists are gradually managing to ensure that their actions draw our attention instead to the characters that these monuments celebrate, allowing history to be told from the perspective of their victims.”19 Statuekrigen handler således ikke kun om statuer, men om historiens aktualitet og om retten til at medforfatte historien. Både i tidligere kolonier, der igen er blevet selvstændige, og i områder, der stadig er konstitutionelt bundet sammen med den tidligere kolonimagt, har statuekrigen raset i mange år. I Sydafrika har de haft deres Rhodes Must Fall bevægelse, i Australien har der længe været et udestående med statuer af dronning Victoria, på Barbados har statuen af Lord Nelson været i skudlinien, på Martinique er statuen af kejserinde Josephine blevet væltet, i Buenos Aires er statuen af Columbus blevet ?lyttet fra pladsen foran præsidentpaladset og erstattet af en statue af Juana Azurduy, frihedshelt og kvinde med rødder i det oprindelige folk,20 i mange afrikanske lande blev statuer af kolonisatorer ?jernet umiddelbart efter selvstændigheden. I Nuuk har statuen af Hans Egede af ?lere omgange været udsat for kritik, senest på Grønlands nationaldag den 21. juni 2020. Hovedet blev oversmurt med rød maling og soklen sprayet med teksten ”decolonize”. Denne handling blev kopieret i København, hvor originalstatuen ved Marmorkirken også blev bemalet og beskrevet. Ifølge den grønlandske aktivist Juno Berthelsen, var protesten mod statuen et led i en mere omfattende bevægelse for at dekolonisere Grønland. For ham var var handlingen ikke et forsøg på at udviske historie, men på at 18 For ?lere dekoloniale bidrag til den europæiske statuekrig, se ECHOES, Key interventions https://keywordsechoes.com/interventions, 23.9 2020. 19 Benjamine Laini Lusalusa: ‘Decolonization’, https://keywordsechoes.com/benjamine-lainilusalusa-decolonisation-of-the-public-space-a-focus-on-belgium, 24.9 2020. 20 Siden er den nye statue blevet ?lyttet til et kulturcenter opkaldt efter de to præsidenter Nestor og Cristina Kirschner, Lerer: Christopher Columbus.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 nekrolog debat review01 review02