15 i enheder på 1/4 denar (sesterts) og 1/16 denar (as) i billige kobberlegeringer som bronze eller messing. Kejseren gav også provinsbyerne lov til at slå deres egne bronzemønter. Det kunne være en god forretning, eftersom bronzemøntens pålydende var omkring 50% større end værdien af det metal, der medgik til fremstillingen, og ?ire af de billige bronze-sestertser kunne veksles til en sølv-denar. På den anden side satte byens indbyggertal en øvre grænse for efterspørgslen efter skillemønt og dermed for den mængde bronzemønt, det lønnede sig at producere. I de østlige provinser, som var den økonomisk mest udviklede del af Romerriget, udnyttede mange byer muligheden for at slå deres egne mønter frem til midten af 200-tallet e.Kr., hvor in?lationen efterhånden havde udhulet rigsmøntens sølvværdi så meget, at der ikke længere var nogen nævneværdig fortjeneste ved at slå bronzemønter. At slå sin egen skillemønt gav bystyret mulighed for at tjene penge, men også for at fortælle om byen og dens historie: at pro?ilere den, ville man sige på moderne borgmesterdansk. Hertil var sestertsen med en billed?lade på 30mm i diameter (ca. 10% større end en dansk tyvekrone) særlig velegnet, og det er da også sestertserne, der dominerer i provinsbyernes møntproduktion. Mønternes forside bærer altid kejsernes eller kejserfamiliens portrætter som en garanti for møntens pålydende, men på bagsiden var der frit spil for at udfolde sig. Vera Sauer har i en artikel fra 2016 opdelt bagsidemotiverne i tre hovedgrupper: ”Guder, kult og myter”; ”Kejsere og militære bedrifter” og ”Byen selv”.10 Et populært motiv var byens templer, der kombinerede referencen til en guddom eller en kejser med en fremstilling af det ypperste af byens arkitektur. I de frie græske bystaters tid havde man kun undtagelsesvis brugt bygninger som møntbilleder, men under romersk herredømme – og måske inspireret af den romerske rigsudmøntning – ?inder man ofte templer som bagsidemotiv på de lilleasiatiske byers bronzemønter.11 Templets facade er normalt set lige forfra; nogle gange er de midterste søjler ?jernet eller forskudt ud til siden, så man kan ”se” tværs gennem søjlerækken til gudebilledet i templers indre. Andre populære motiver var byens grundlægger, som kunne være en historisk person, en gud eller en halvgud; ellers dens skytsgudinde (tyche) sammen med attributter, der tjente til at karakterisere byen, fx et over?lødighedshorn (velstand) eller et skibsror (handel). Da mønterne bærer den regerende kejsers portræt på forsiden, kan de altid dateres til hans regeringsperiode, men ofte også til et enkelt år, da mange byer satte årstallet (regnet fra byens grundlæggelse, dens indlemmelse i Romerriget eller en anden vigtig begivenhed) på møntens bagside. Dermed kan man følge variationerne i møntproduktion fra år til år, og i mange byer kan der iagttages kortere eller længere lakuner mellem møntserierne – i mindre byer kunne der gå 10 Sauer: ”Konventionelle Individualität”, 194. 11 Elkins: Monuments in Miniature, 149-57.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 nekrolog debat review01 review02