118 res egen eller nationens overlevelse: ”Civilforsvaret er noget ubehageligt, der har med krig at gøre, så det skubber menigmand helst så langt væk som muligt. Det er en beklagelig indstilling; den giver vanskeligheder, men i moderne velfærdsstater kan det måske ikke være anderledes. Folk er vant til sikkerhed, og det skal helst være samfundet, der bærer risikoen.”61 Efter såvel velfærdsstatens som civilforsvarsbyggeriernes zenith i de gyldne tressere blev relationen mellem den kollektive velfærd og sikkerhed udfordret i fattig?irserne. Indenrigsminister Britta Schall Holberg skrev meget sigende i Civilforsvar i 1983, at nu måtte befolkningen indse, at man ikke bare kunne læne sig tilbage og vente på, at militæret og civilforsvaret trådte til: ”Den enkelte borger bør som sagt i højere grad varetage et ansvar for sin egen og sine nærmestes beskyttelse”.62 Denne udmelding må dels ses i sammenhæng med det ideologiske skift, der skete ikke bare i Danmark, men i det meste af den vestlige verden, hvor socialisme og kollektivisme blev udskiftet med liberalisme og privatisering, symboliseret ved Margaret Thatchers, Ronald Reagans og herhjemme Poul Schlüters magtovertagelser, da 1970’erne blev til 1980’erne – samtidig med, at den kolde krig igen for alvor blev kold – og dels med de overvældende økonomiske udfordringer, Danmarks stod overfor. Civilforsvaret selv forsøgte at ramme tidens nye toner, men samtidig balancere – organisationen var jo trods alt a?hængig af bevillingerne på Finansloven: ”Civilforsvar er bestemt en offentlig opgave, men det er sandelig også et privat anliggende”, som direktøren for CFF Ole Lund ikke videre elegant ?ik formuleret det.63 Det var ikke nyt for Civilforsvaret at fremhæve befolkningens eget ansvar for den kollektive sikkerhed. Det havde de gjort siden Civilforsvarets oprettelse i 1949, dels via de frivillige foreninger som CFF og DKB, dels ved at udbyde kurser, hvor befolkningen kunne lære brandslukning og førstehjælp. Men gennem hele den kolde krig måtte Civilforsvaret kæmpe med, at befolkningens opbakning i bedste fald var svingende. En af årsagerne til denne udfordring kommer frem i lyset, når fokus rettes mod civilforsvarsarkitektur og -materialitet. Beredskabet var lige for øjnene af befolkningen, men det var indbygget – eller ligefrem gemt – i almindelige byggerier. Det afspejlede, at Civilforsvaret befandt sig i et informationsdilemma: På den ene side måtte de oplyse om faren for og karakteren af en kommende atomkrig, såvel som de forberedte modsvar derpå. På den anden side ville de for alt i verden undgå at skabe apati eller, endnu værre, panik, hvis krigen blev opfattet som umulig at overleve. Derfor måtte Civilforsvaret ud i en delikat balancegang mellem at sige nok til at blive taget alvorligt, men samtidig ikke sige for meget. De måtte retfærdiggøre organisationens eksistens og sandsynliggøre, at tiltagene nyttede uden at fodre den ligegyldighed, direktør Schultz omtalte ovenfor. Dette medførte en dobbelthed, hvor Civilforsvaret på én gang var synligt og usynligt, offentlig 61 Civilforsvarsbladet 3, 1963, 11. 62 Civilforsvar 3/83, 4-5. Civilforsvarsbladet overgik i 1979 til at hedde Civilforsvar. 63 Civilforsvar 1/86, 4-5.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 nekrolog debat review01 review02