POPULÆRMUSIK OG KULTURARV Sarah Baker, Catherine Strong, Lauren Istvandity og Zelmarie Cantillon (red.), The Routledge Companion to Popular Music History and Heritage London and New York, 2018 Populærkulturens betydning som omdrejningspunkt for kulturelle og historiske processer, der er særligt karakteristiske for de vestlige samfund fra den anden industrielle revolution til de seneste tider, er efterhånden både alment accepteret og et egentligt forskningsfelt inden for � lere humanistiske forskningsdiscipliner.1 Men populærkultur er også et vanskeligt begreb, da ordet ikke blot henviser til bestemte praksisser eller tekster, men også den betydningsdannelse, som opstår i distributionen og konsumptionen af masseproducerede produkter, ofte – men ikke altid – med underholdning for øje. Studier af populærkultur kan føre vidt omkring og tage udgangspunkt i mange typer af tekster eller praksisser. Særligt populærmusikken og dens mange betydninger har ofte vist sig at være af særlig interesse og kan siges at udgøre et egentligt, tværfagligt forskningsfelt.2 Den moderne populærmusik er også svært uomgængelig inden for den moderne populærkultur. Med fremvæksten af industrielle produktionsformer blev det muligt at vareliggøre og distribuere musik til snart sagt alle tænkelige medieplatforme, som udvikledes fra slutningen af det 19. århundrede og frem til vore tider. Populærmusikken var til stede overalt i hverdagen og blev gengivet på alle mulige måder i enhver tænkelig sammenhæng. Den blev solgt på fysiske formater, som siden blev a � løst af digital streaming. Den 1 Populærkulturen har som forskningsfelt i � lere årtier haft stærkt fodfæste inden for medie-, � ilm-, musik-, og litteraturvidenskaberne og andre discipliner, som beskæftiger sig med tekstnære analyser. Populærkultur som omdrejningspunkt for samfundsudvikling, betydningsdannelse og kulturel praksis har dog vundet større indpas. For generelle introduktioner til populærkultur se Storey: Inventing Popular Culture og Fiske: Understanding Popular Culture. The Journal of Popular Culture har siden 1967 været det førende multidisciplinære tidsskrift for forskning i populærkultur. For en dansk introduktion til populærkulturen i historievidenskaben anbefales Temp – Tidsskrift for historie nr. 6 (2013), som kan suppleres med Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie nr. 52 (2010). 2 Den britiske sociolog Simon Friths Sociology of Rock (1978) må betegnes som et pionerværk i den henseende. I Studying Popular Music (1990) argumenterer den britiske musikforsker Richard Middleton for en tværfaglig tilgang til studiet af poulærmusik. De seneste større videnskabelige fremstillinger af dansk rock- og populærmusiks historie er således antologier, med bidrag af en lang række forskere med forskellige baggrunde. Se Michelsen: Rock i Danmark og Krogh og Marstal: Populærmusikkultur.