SOCIOLOGEN THEODOR GEIGER OG EUGENIKKEN OPPORTUNIST ELLER OPPONENT TIL NATIONALSOCIALISMEN?  MARIE SØRENSEN Die Intelligenz kann nicht das politische Handeln normieren und den gesellschaftlichen Geschehenslauf steuern, weil die Macht stets ihren eigenen Willensintentionen folgen wird. Die Intelligenz darf nicht innerhalb ihres beru � lichen Wirkungskreises sich den Forderungen der politischen Macht fügen, weil sie damit gegen die Gesetze des Geistigen verstieße und ihren Beruf verriete. Der Dualismus, ja Antagonismus zwischen Geist und Macht ist unau � hebbar, er ist in der Natur der Dinge begründet. Die Macht als Vollstreckerin der Vernunft ist eine ewige Utopie – die Vernunft als Trabantin der Macht ist eine Karikatur ihrer selbst.1 Betragtningen stammer fra den prominente tysk-danske sociolog Theodor Geiger, som levede fra 1891-1952. Geiger repræsenterer en intellektuel i spændingsfeltet mellem den skæbnesvangre overgang fra Weimarrepublikken til Nazi-Tyskland. Nazisternes magtovertagelse i 1933 var, som for mange andre, skelsættende for ham. Ligesom to tredjedele af Tysklands sociologer drog Geiger i eksil omkring dette vendepunkt i den tyske historie. Efter at være blevet afskediget fra sit akademiske lærerembede på Technische Hochschule Braunschweig emigrerede han til Danmark. Afskedigelsen fulgte i kølvandet på, at han var blevet stemplet som ”nationalt upålidelig” af nazisterne.2 Efter nogle år i København tog han i 1938 til Aarhus, hvor han var blevet tilbudt et professorat i sociologi, som var det første af sin slags i Skandinavien.3 Fra 1943 til krigens afslutning befandt han sig i eksil i Sverige for derefter at vende tilbage til Aarhus og genoptage sit virke på universi1 Geiger: Aufgaben, 71. Overs. af forf.: ”Intelligentsiaen kan ikke standardisere de politiske handlinger og styre de samfundsmæssige hændelser, fordi magten altid vil følge sin egen viljeintention. Intelligentsiaen må ikke, inden for sit eget faglige område, indrette sig efter kravene fra den politiske magt, fordi de dermed vil forbryde sig mod de intellektuelles love og forråde deres arbejde. Dualismen, ja antagonismen mellem ånd og magt er uomstødelig, og den er begrundet i sagens natur. Magten som eksekutor af fornuften er en evig utopi – fornuften som magtens følgesvend er karikatur af sig selv.” 2 Trappe: ‘Theodor Geiger’, 261. At Geiger blev stemplet som nationalt upålidelig af nazisterne havde blandt andet noget med hans forhenværende medlemskabsskab af SPD at gøre. 3 Bachmann: ‘Theodor Geiger’, 49-50.