REPUBLIKANISME FOR ØJET SATIRETEGNING OG POLITIK I CORSAREN, 1841-43  BERTEL NYGAARD Forfatteren Meïr Goldschmidts ugeblad Corsaren er noget af det mere iøjnefaldende i 1840’ernes danske offentlighed: en drilsk, ofte satirisk oppositionsrøst, der i en frisk og nyskabende stil påtalte uretmæssigheder, opstyltethed og almindelig dårskab i Christian den Ottendes hovedstad. Velkendte er også bladets karakteristiske, ofte kontroversielle stregtegninger, hvoraf en del ofte siden er blevet optrykt som illustrationer af den tids politiske og kulturelle stridigheder. Mindre har eftertiden fokuseret på Corsarens særegne politiske standpunkt, der ved sin bemærkelsesværdige elasticitet og sine indre modsætninger næppe passer helt ind i de mest vante kategorier. Endnu mindre har man udforsket de mulige sammenhænge mellem dette standpunkt og bladets nyskabende billedside. I den senere humanvidenskab synes det sidste spørgsmål at være endt i en i almindelig sparsomt afsøgt mellemfaglig zone, der hverken hører til den kanonisk værkfunderede kunsthistorie, den nutidsorienterede medievidenskab eller litteraturvidenskabens og historiefagets traditionsstærke orienteringer mod det skrevne ord. På de følgende sider vil jeg bevæge mig ind i denne zone ved en undersøgelse af den politiske orientering i Corsarens første tre-� ire årgange. Den gennemgående hypotese vil være, at bladets stregtegninger i de år blev væsentlige led i udviklingen af et særegent, vidtrækkende og bredt appellerende politisk standpunkt. Her � indes et tidligt eksempel på samspil mellem moderne, demokratiserende politik og enkle visuelle udtryk med budskaber, som var tydelige og umiddelbart forståelige og ’salgbare’ i den samtidige kontekst, men også nært knyttet til speci� ikke kommunikationskontekster og af samme grund � lygtige og foranderlige. I alle disse henseender kan man i Corsarens første årgange se elementer af en arv af visuel politik, som har udfoldet sig videre i eftertiden: Politisk-ideologiske standpunkter er som bekendt blevet rituelt symboliseret med � igurer (kors, roser, hammer og segl osv.) og farver (rød, blå, brun, sort, grøn). I vores egen samtid har pressebilleder og satiretegninger vist sig at kunne udløse internationale kon � likter, og en meget stor del af den daglige kommunikation om fælles anliggender foregår gennem hastige billeder og minitekster på Facebook, Twitter og Instagram. De følgende sider skal dermed ikke kun bidrage til udforskningen af