80
i Odense. Christine havde ansat den berømte maler og billedskærer Claus Berg fra
Lübeck til, sammen med sit store værksted, at stå i spidsen for et nyt gravkompleks for kongeslægten. Projektet handlede om netop at promovere den kongelige
slægt. Det var et projekt af internationalt format, og Christian må på et eller andet plan have fulgt med i processen, der ikke ophørte før et par år efter Christines
død i 1521 – og i hvert fald med kongens afrejse i 1523.37 Her kunne Christian se,
hvordan Christine håndterede det enorme projekt, hvilken virkning det havde, og
ikke mindst notere sig på hvilket ambitionsniveau, man måtte færdes som kongelig. Christine har efter al sandsynlighed fået råd og sparring fra sin bror, kurfyrst
Frederik den Vise af Sachsen, der selv var en af de store kunstforbrugere i tiden.38
Den opmærksomhed på billeder, som Christian må have haft med hjemmefra,
er utvivlsomt blevet gødet af Margrethe af Østrig. Hun må have været en betydningsfuld ’læremester’ for Christian II på trods af, at deres indbyrdes forhold ikke
altid var det bedste, for at sige det udramatisk. Hvor Christine primært havde
været tysk orienteret, brugte Margrethe hovedsagelig de nederlandske samtidskunstnere. Hos hende har Christian II, da de mødes i 1521, set en billedsamling,
der kun kunne matches af få andre i tiden. Og han har oplevet hendes optagethed
af billeder og erfaret deres politiske værdi. Endvidere har det hovedsagelig været
gennem Margrethe, at kongen har kendt til kejser Maximilians mageløse billedprojekter.39 Det var også Margrethe, han havde tæt kontakt til i eksilårene, bl.a.
som en følge af, at børnene kom i hendes varetægt efter Elisabeths død i 1526.
Elisabeths gravmæle, fx, har efter al sandsynlighed været et samarbejde mellem
dem – et fælles billedpropaganda-projekt.40
Christian II’s rejse til Nederlandene i sommeren 1521 må have stimuleret
hans engagement i portrættet som politisk redskab – og i løbet af rejsen har han
set potentialet udfoldet. Han begiver sig her ud på kunstmarkedet og bestiller
portrætter hos de mest berømte nederlandske kunstnere.41 Kongen bestilte også
et portræt af en enkelt tysker, nemlig den allerede da legendariske Albrecht Dü-
rer, der tilfældigvis opholdt sig Antwerpen på samme tid som han selv. Dürer var
på en af sine få udlandsrejser og førte dagbog. Heri noterede han, at han den 2. juli
1521 tegnede et portræt af kongen af Danmark med kul, og at han endvidere ma37 Se Danmarks Kirker, IX, bd. 1, 459-538, med en sammenfatning 531-38.
38 Formentlig er det via broren, at hun erhvervede de træsnit af bl.a. Lucas Cranach, som Berg
anvendte som inspiration til visse partier i det enorme alter, Danmarks Kirker, IX, bd. 1, 533.
39 Kolind Poulsen: ’Billedmagt’, 12f.
40 Hvad angår det gravmæle, der skulle omgive dr. Elisabeths jordiske rester i Skt. Petri klosterkirke i Gent efter hendes død 19.1.1526, eksisterer en relativt fyldig dokumentation,
publiceret i Weidema og Koopstra: Jan Gossart, kat. Nr. 25-32. Kun et enkelt forarbejde, en
tegning udført af Jan Gossart, har overlevet, Ainsworht (red.): Man, Myth, and Sensual Pleasures, kat. 108. Se videre Kolind Poulsen: Magt og afmagt, 64ff.
41 Se Kolind Poulsen: Magt og afmagt, 28ff.