51 være forklaringen på, at der i Nordsee Museum i Husum ?indes en hue, der er registreret som en ”hollandsk hue”.48 Det er ikke muligt at bestemme, hvad der ligger i begrebet, og hvorfor netop denne hue har fået en sådan betegnelse. Det ligner mest af alt en ufærdig hue, der er fremstillet af blomstret kjolestof på gul baggrund. Det er muligt, at der her er tale om såkaldt lusekramsklæder, dvs. genbrugstøj. Det var ofte en billigere måde for folk at få fat i nogle eftertragtede luksustekstiler. Det er meget svært at fastslå, om Angens’ egen import af tekstiler også betød, at hendes og hendes ligesindedes klædedragt var hollandsk inspireret. Eftersøger man bevarede tekstiler fra Angens tid, er der ikke meget hjælp at hente i de kulturhistoriske museers samlinger. Det er ganske vist næsten et lykketræf, at der på nævnte Nordsee Museum i Husum også er bevaret nogle af de ting, som Ipke og Angens’ datter, Vollig Christina, syede, og det burde været et oplagt sted at eftersøge en evt. hollandsk ind?lydelse.49 Det viser sig imidlertid, at disse genstande er nogle navneklude, nogle barnehuer og en linnedskjorte, som er a?leveret til museet i 1950’erne. Det er tydeligt, at Vollig Christina var ferm til at sy, og det er meget ?ine og velbevarede genstande, men det er svært at pege på en hollandsk forbindelse. Fløjlen, silken og kniplingerne, der er anvendt til huerne, kunne ganske vist i princippet stamme fra Holland, men det er materialer, der også kunne skaffes mange andre steder fra. Når det er så svært at anvende de kulturhistoriske museers samlinger til at efterspore udenlandske forbindelser og påvirkninger i 1600- og 1700-tallet, skyldes det bl.a., at interessen for at bevare den såkaldte bondekultur er et senere fæ- nomen, og at det i slutningen af 1800-tallet, da folkemuseerne blev stiftet, ikke var hensigten at indsamle genstande for at påvise kontakt til udlandet. Det var tværtimod et formål at indsamle noget, der kunne passe ind i nogle allerede de?inerede stereotyper, noget man anså for typisk dansk eller egnspræget og de ?ine håndarbejder, som kunne understrege kvaliteterne ved det gamle bondesamfund, der var under forandring.50 Også folkedragterne passer ind i denne tradition. Hånd i hånd med fremstillingen af genremalerier af folkeliv blev der også indsamlet dragter, der blev anset for typiske for de forskellige egne, og selv om man, som i tilfældet med Vollig Christinas tekstiler, har bevaret oplysninger om proveniensen, er det uvist, i hvilken grad det atypiske er blevet sorteret fra i indsamlingsprocessen. Når det gælder klædedragten hos de lokale befolkninger på vadehavsøerne og i de frisiske områder, må man konstatere, at der især i kvindedragterne var elementer, der lignede den dragtskik, bl.a. i form af dragtsmykker og brugen af 48 Inv. Nr. K 3959, Nordsee Museum. 49 Jfr. Inv. Nr. K 145-147, K 2932, K 2936, K 2937, K 2940, Nordsee Museum. 50 Det er en udvikling, der er et gennemgående tema i ?lere af kapitlerne i Stoklund: Tingenes kulturhistorie.

temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03