51
være forklaringen på, at der i Nordsee Museum i Husum ?indes en hue, der er registreret som en ”hollandsk hue”.48 Det er ikke muligt at bestemme, hvad der ligger i begrebet, og hvorfor netop denne hue har fået en sådan betegnelse. Det ligner mest af alt en ufærdig hue, der er fremstillet af blomstret kjolestof på gul
baggrund. Det er muligt, at der her er tale om såkaldt lusekramsklæder, dvs. genbrugstøj. Det var ofte en billigere måde for folk at få fat i nogle eftertragtede luksustekstiler.
Det er meget svært at fastslå, om Angens’ egen import af tekstiler også betød,
at hendes og hendes ligesindedes klædedragt var hollandsk inspireret. Eftersøger
man bevarede tekstiler fra Angens tid, er der ikke meget hjælp at hente i de kulturhistoriske museers samlinger. Det er ganske vist næsten et lykketræf, at der
på nævnte Nordsee Museum i Husum også er bevaret nogle af de ting, som Ipke
og Angens’ datter, Vollig Christina, syede, og det burde været et oplagt sted at eftersøge en evt. hollandsk ind?lydelse.49 Det viser sig imidlertid, at disse genstande er nogle navneklude, nogle barnehuer og en linnedskjorte, som er a?leveret til
museet i 1950’erne. Det er tydeligt, at Vollig Christina var ferm til at sy, og det er
meget ?ine og velbevarede genstande, men det er svært at pege på en hollandsk
forbindelse. Fløjlen, silken og kniplingerne, der er anvendt til huerne, kunne ganske vist i princippet stamme fra Holland, men det er materialer, der også kunne
skaffes mange andre steder fra.
Når det er så svært at anvende de kulturhistoriske museers samlinger til at
efterspore udenlandske forbindelser og påvirkninger i 1600- og 1700-tallet, skyldes det bl.a., at interessen for at bevare den såkaldte bondekultur er et senere fæ-
nomen, og at det i slutningen af 1800-tallet, da folkemuseerne blev stiftet, ikke
var hensigten at indsamle genstande for at påvise kontakt til udlandet. Det var
tværtimod et formål at indsamle noget, der kunne passe ind i nogle allerede de?inerede stereotyper, noget man anså for typisk dansk eller egnspræget og de ?ine
håndarbejder, som kunne understrege kvaliteterne ved det gamle bondesamfund, der var under forandring.50 Også folkedragterne passer ind i denne tradition. Hånd i hånd med fremstillingen af genremalerier af folkeliv blev der også
indsamlet dragter, der blev anset for typiske for de forskellige egne, og selv om
man, som i tilfældet med Vollig Christinas tekstiler, har bevaret oplysninger om
proveniensen, er det uvist, i hvilken grad det atypiske er blevet sorteret fra i indsamlingsprocessen.
Når det gælder klædedragten hos de lokale befolkninger på vadehavsøerne
og i de frisiske områder, må man konstatere, at der især i kvindedragterne var
elementer, der lignede den dragtskik, bl.a. i form af dragtsmykker og brugen af
48 Inv. Nr. K 3959, Nordsee Museum.
49 Jfr. Inv. Nr. K 145-147, K 2932, K 2936, K 2937, K 2940, Nordsee Museum.
50 Det er en udvikling, der er et gennemgående tema i ?lere af kapitlerne i Stoklund: Tingenes
kulturhistorie.