46 diseret deres navne, når de sejlede på et nederlandsk skib, så eksempelvis Jens blev til Jan, Oluf til Roluf, Niels til Cornelis.36 Arbejdet på de store oceangående sejlskibe var af en helt anden karakter end arbejdet i den lokale og regionale søfart, som de ?leste sømænd kendte fra deres hjemegn. På de store råsejlsriggede fartøjer var arbejdet med den komplicerede rigning højt til vejrs meget anderledes end arbejdet i kystfartens fartøjer, hvor sejlene var færre og kunne betjenes fra dækket. Foruden kendskabet til arbejdet til vejrs havde man også brug for, at søfolkene besad den nødvendige smidighed og råstyrke til at kunne håndtere de tunge sejl. Det var erfaringer og færdigheder, man ikke kunne opnå i kystfarten, og som det krævede års arbejde at tilegne sig. De store fysiske krav havde betydning for, hvor længe søfolkene kunne blive ved med at sejle. Når de menige matroser nåede 30-årsalderen, begyndte det for mange at ligge tungere med at kunne overkomme de opgaver, arbejdet indebar. Kunne de ikke klare det i længden, måtte de overveje, om de havde mulighed for – eller var nødsaget til – at gå i land, eller om de kunne avancere til bådsmand, hvilket var den højeste rang, man kunne opnå som matros. Da vadehavssøfolkene var erfarne søfolk, lykkedes det for en relativt større del af dem end for de øvrige skandinaviske søfolk at opnå denne rang. Ville man gøre sig håb om at opnå en position som styrmand, skipper, kaptajn eller kommandør, måtte man have kendskab til navigationens principper og praksis. I vadehavsområdet blev der meget tidligt organiseret undervisning, så de unge sømænd, der havde erhvervet sig praktiske erfaringer med maritim viden, teknologi, sprog og dagligdagen om bord, i løbet af en vinter kunne lære navigation. Allerede i 1630’erne blev den første private undervisning i navigation etableret på Föhr, og mange ?lere fulgte efter, både der, på Sild og på Rømø.37 Den gennemgående lærebog i navigationsundervisningen på Föhr og Sild gennem næsten 150 år var på hollandsk, nemlig C.H. Gietemakers ‘t Vergulde Licht der Zeevaart ofte Const der Stuurlieden, som udkom i Amsterdam 1660.38 I kraft af at lærebogen i navigation var på hollandsk, ?ik søfolkene mulighed for at udbygge deres sproglige kompetencer og dermed få bedre forudsætninger for at begå sig i det internationale maritime miljø. Denne tidlige etablering af navigationsundervisning er uden tvivl medvirkende til, at andelen af styrmænd blandt de vadehavssøfarende var højere end blandt de øvrige skandinaver. Også den danske ?låde nød godt af søfolkenes kunnen. I 1781 var der i søindrulleringen til ?låden registreret 968 personer fra Slesvig, men kun 427 fra Sjælland.39 Orlogs?låden havde ikke bare brug for menige søfolk, men også for dygti36 Rheinheimer: Die Insel. 80-81. 37 Feddersen: Wie fanden; Falk: ’Ricardus’. 38 I tidlige udgaver stavet „stuurluyden“. 39 517, Søindrulleringen (Søetaten) 1779-1806, Indrulleringsbøger for danske og slesvigske distrikter. Slesvig 1770-1782. 2, Rigsarkivet.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03