218 lighedsnormer op til et globalt niveau. Politisk så verden i 1974 markant anderledes ud end i 1945, først og fremmest på grund af a?kolonialisering og imperiernes fald. A?kolonialisering er en central nøgle til at forstå, hvorfor materiel ulighed overhovedet blev et tema på internationalt plan. Det var de nyligt selvstændige lande, der kombinerede postkolonial nationalisme med krav om materiel lighed og omfordeling fra den rige til den fattige verden. Som en anden amerikansk historiker nyligt har vist, kombinerede ?lere postkoloniale ledere og intellektuelle – der ikke får den helt store dækning i Moyns bøger – postkolonial nationalisme og socialisme med krav om en ny international økonomisk orden.1 Kulminationen var, da det globale syd ?ik vedtaget en FN-deklaration i 1974 kaldet New International Economic Order. Denne deklaration (’NIEO’) rejste krav om bl.a. økonomisk ejerskab og kontrol over de fattige landes egne naturressourcer. Velfærd skulle globaliseres; omfordeling skulle tænkes hinsides nationalstaten. Mens enkelte vestlige tænkere som den svenske udviklingsøkonom og socialdemokrat Gunnar Myrdal havde lanceret begrebet om en ’velfærdsverden’ (’Welfare World’) allerede tilbage i slut-1950erne, så bidrog postkoloniale ledere og intellektuelle i stigende grad til denne dagsorden og forsøgte at gentænke det inden for dét, de så som en verden, der kun formelt, men ikke reelt, havde undsluppet kolonialismens favntag. NIEO ?ik ikke den gennemslagskraft, det globale syd havde håbet på. I stedet indfandt sig fra slut-1970’erne og fremefter den ’faktisk eksisterende’ nye internationale økonomiske orden: den neoliberale. Og mens NIEO samt den globale fø- devarekrise i start-1970’erne gav stødet til idéen om ’global retfærdighed’, og fornyet vestlig ?iloso?isk, politisk og humanitær optagethed af forpligtelser overfor lidende i fattige lande, så blev midt-århundredets egalitaristiske velfærdspakke erstattet af globale tilstrækkelighedsnormer. Mens udviklingsøkonomer talte om ’basale behov’, og menneskerettighedsaktivister var optaget af civile og politiske rettigheder, ?løj global ulighed under radaren. Både nationalt og globalt skete der en forskydning imod tilstrækkelighedsnormer. Anderledes formuleret: kampen imod global ulighed blev erstattet af en kamp imod global fattigdom. I forlængelse af The Last Utopia hævder Moyn, at det først var i 1970’erne, at menneskerettighederne slog igennem som en stærk, transnational bevægelse. Da de gjorde, var det som tilstrækkelighedsnormer. Men lige så vigtigt handlede menneskerettighedsprojektet på dét tidspunkt kun i ringe grad om de rettigheder, der angår materielle forhold, altså sociale og økonomiske rettigheder. Hvad end det drejer sig om menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International eller Human Rights Watch, om dissidenter i Østeuropa eller om kritik af menneskerettighedsovertrædelser i Pinochets Chile, da er fællesnævneren, at deres arbejde ikke handlede om økonomiske og sociale rettigheder, men i stedet om tortur, ytringsfrihed, fair rettergang, etc. Moyn gentager dermed sin påstand fra 1 Getachew: Worldmaking After Empire.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03