20 nær. Selskabet havde middelmådig succes trods monopol på al handel på Asien og åbningen af Trankebar som handelsstation. I perioden fra 1639 til 1668 blev der slet ikke sendt skibe afsted fra København. I 1729 var det helt slut og selskabet blev likvideret.45 A?løseren var klar i 1731 i form af Asiatisk Kompagni, der ?ik pæn succes med handelen på Kina. Her var VOC en af ?lere europæiske konkurrenter, men nu var det briterne, der var markedsledende og satte taktstokken i mødet med Kina.46 Børsen blev også bygget af Christian IV i det håb, at den rette fysiske infrastruktur for en varebørs ville gavne København som handelsby. Desværre viste det sig umuligt at leje lokalerne ud til det formål, og bygningen blev i stedet brugt til opmagasinering. Andre steder i det dansk-norske rige har man nok set med større skepsis på de entreprenante hollændere. Både i Danmark og i det sydlige Norge kender man ordet ”maskepi”. Det er begge steder a?ledt af det hollandske ord, ”Maatschappij”, der på nederlandsk betyder samfund eller ?irma.47 På dansk og norsk kan det også betyde et sammenrend af mennesker, når det er positivt ment, men i ordets negative betydning er maskepi en intrige eller en uigennemsigtig og dunkel sammensværgelse.48 Samme innovative aftryk satte hollænderne på den internationale lovgivning. Med naturretstænkeren Hugo Grotius i spidsen gjorde Den hollandske Republik i starten af 1600-tallet op med Spaniens og Portugals interne deling af verdenshavene. Spanien og Portugal havde groft sagt delt hele verden uden for Europa mellem sig, inklusive havet, der omtaltes som et Mare Clausum, et lukket farvand. Herimod argumenterede Grotius for, at man fremover skulle skelne mellem, hvad der var enkelte landes egne lukkede farvande, Mare Clausum, og hvad der rettelig skulle betegnes Mare Liberum, de frie vande eller som det senere er kendt, internationalt farvand. Her måtte alle sejle frit. Som datidens førende ledende havvendte handelsnation var det en klar fordel at kunne sejle frit i så stor en del af verden som muligt.49 Udviklingen i ?jernhandel var i det hele taget afgørende for den vækst og produktivitetsstigning, som de ?leste samfund omkring det nordlige Atlanterhav gennemlevede i den tidlig moderne periode. Store handelsskibe kan med megen ret ses som datidens mest so?istikerede stykke teknologi. I Middelalderen sejlede hansestæderne velstand hjem til de voksende havnebyer langs Nordsøens og Østersøens kyster, og i 1400-tallet erobrede de nederlandske hansestæder nye markeder, da de som de første begyndte at sejle hele vejen uden om Den jyske 45 Brimnes: Indien. 46 Asmussen: Kinafarerne. 47 Sogner: ‘Popular Contacts between Norway and the Netherlands’. 48 Meyer: Meyers Historiske Fremmedordbog. 49 Boxer: The Dutch Seaborne Empire 1600-1800.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03