152 sterdam, Zinzendorfs bolig i Marienborn nær Frankfurt og Sünderup.42 Den religiøse samtale er ud fra et vækkelsesperspektiv umådelig interessant, ikke mindst fordi Carstens er en sjælden, hvis ikke det eneste eksempel på en caribisk plantageejer, der faktisk lader sig vække i samme åndedrag som de slavebundne mennesker, han ejede. Men det er en historie, der vil blive udfoldet andetsteds.43 Her er det imidlertid det netværk og den forbindelse, som Lelong repræsenterede, der er interessant. Præcis, hvordan forbindelsen mellem Carstens og Lelong er opstået, kan man ikke sige med sikkerhed. Der ?indes ikke en introduktionsskrivelse. Det er nærliggende at tænke, at det er Spangenberg, der jo havde forbindelser til dem begge, der stod bag. Ikke mindst fordi deres korrespondance behandler så mange praktiske spørgsmål. Men forbindelsen kunne også være Nicolas Tonis – eller dem begge. For Tonis bliver nævnt allerede i det første brev fra Lelong til Carstens.44 I brevet giver Lelong udtryk for viden om Carstens’ gøren og laden og skriver, at han håber, at Carstens er kommet vel hjem fra sin tur til New York (hvor han i øvrigt blev naturaliseret som britisk borger, formodentlig for at kunne handle under gunstigere forhold).45 Og så er brevet også et følgebrev med forklaring på de ting, blandt andet bøger til missionen, som Hr. Tonis i Amsterdam sender til Brødrene på St. Thomas. Er det Carstens, der har skabt forbindelsen, eller er Tonis selv stødt ind i Brødremenigheden i Amsterdam og har været med til at nære Carstens’ forbindelse til menigheden? Det vides ikke. Men her træder altså et netværk frem, som inkluderer den dansk-vestindiske (og multietniske) plantageejer, en købmand fra Amsterdam med plantage på St. Jan, en herrnhutisk ledelsesskikkelse fra Thüringen, som rejste verden rundt og en Frankfurt-født Amsterdam-baseret lærd. De forskellige forbindelser mellem disse ?ire mænd skabte både personlige religiøse bevægelser og kom til at understøtte Brødremenighedens missionsindsats i Dansk Vestindien. Historikeren Katherine Carté Engel har vist, hvordan økonomisk aktivitet var nært knyttet til det religiøse liv hos Brødremenigheden. Hun mener at man skal læse denne sammenknytning i lyset af, at økonomien var nødvendig for at understøtte menighedens missionsindsats, der var en central del af menighedens eksistensberettigelse, og som i sin natur var omkostningstung.46 Man kan tilføje, at det ikke kun var økonomi, der var påkrævet, men også et netværk, der kunne stå for distribution af både mennesker og ting, som missionen 42 Lelongs breve i læg med indkomne breve ”Lelong”: CP-030-2. RA. Carstens i UA-R15Ba10 og UA-R15Ba11. 43 Om vakte plantageejere i Nordamerika se Sensbach: Rebecca’s Revival, 38 med tilhørende henvisninger. Se endvidere Sobel: The World they made Together, 178-213. 44 Lelong til Carstens 28. januar 1738. ”Lelong”: CP-030-2. RA. 45 Handelsforbindelser, se især følgende læg med indkomne breve: ”David Gomez” og ”Samuel Hazard”, CP-030-2. RA. Naturaliseringspatentet: Diverse dokumenter fra oktober 1737, Læg B. CP-02610. RA. 46 Engel: Religion and Pro?it, 10, 251f.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03