118 desto mindre sikkert, at bønderne oprindeligt blev inviteret til Amager af Christian 2. og indvandrede til øen mellem 1515-1521. Da kongen siden faldt, og Frederik 1. kom til magten, blev de dog bedt om at rejse hjem igen, men ikke alle forlod øen, og i 1547 fornyede Christian 3. deres privilegier, som inkluderede frihed fra hoveriarbejde (tvunget arbejde på Kongens gårde) og ægt (transport for Kronen), egen jurisdiktion, hollandsk arveret, hvor søskende arvede på lige fod, modsat Danmark hvor drengebørn arvede dobbelt så meget som deres søstre, samt frihed til jagt og ?iskeri. For deres brug af jorden skulle de betale 300 mark sølv samt levere rødder og løg til hoffet, hvilket sammenlignet med andre bønders vilkår var særdeles fordelagtige, selv efter deres privilegier blev indskrænket en smule i 1600-1700-tallet.16 Hollændernes særlige ægteskabsvaner blev utvivlsomt grundlagt allerede med de tidlige privilegiebreve. I Christian 2.s oprindelige prospekt speci?iceres det, at ”Ligeledes skal de samme Bønder have Beføjelse til, den ene Arving efter den anden, at sælge og pantsætte deres Gaarde, som de nu bor i, med deres Tilbehør, saaledes som det behager dem. Og hvis det skulde ske, at et Hold Arvinger uddøde ganske og aldeles, saa skal de førnævnte Gaarde med deres Jord og Tilbehør atter tilfalde Os og Kronen.”17 Det er senere udlagt til at betyde, at hvis man gennem ægteskab inviterede udefrakommende individer ind, ville arvingerne ikke kunne nyde godt af de vidtrækkende privilegier, som hollænderne modtog. Der var med andre ord et stærkt økonomisk incitament til at gifte sig med sine egne. Beskrivelserne af ægteskabet i 1759 følger oftest to ensartede mønstre: Enten starter beskrivelsen med at fastslå, at der i Hollænderbyen var en befolkningsstagnation, som skyldtes indavl og endogami, så derfor var det en nødvendighed at få nyt blod til byen.18 Alternativt starter beskrivelsen omvendt med ægteskabet i 1759 for så at gå videre til, at det var nødvendigt, fordi befolkningstilvæksten var stagneret, og det var klogt at gifte sig med udefrakommende.19 Fælles for fremstillingerne er, at Store Magleby stagnerede før 1759, men ægteskabet mellem Jacob Bacher og Gertrud Hansdatter ændrede dette til det bedre. Det var dog ikke det første ægteskab mellem hollændere og danskere. Hollænderbyen voksede hurtigt i løbet af de første hundrede år, og de ?ik snart lov til at fæste gårde i Tårnby Sogn. Ligeledes ?ik de i 1650’erne også lov til at slå sig ned arbejde om samme emne, er der stadig tvivl om, hvor indvandrerne oprindeligt kom fra. Robbe argumenterer for, at de kom fra Waterland i Holland, hvilket har været bredt anerkendt siden Arild Huitfeldt angav det som oprindelsessted i 1596, mens Lis Thavlov har argumenteret for, at de kom fra Flandern. Da samtiden refererede til Store Magleby som Hollænderbyen eller Hollænderdorp og lokalbefolkningen i dag ser sig selv som havende hollandske rødder, ser jeg midlertidig ingen grund til ikke at kalde dem hollændere. 16 Nicolaisen: Amagers historie II, 22–23, 50-51. 17 Christian 2.s privilegiebrev, 1521. 18 Arevad og van Randwijk: ’Hollænderne på Amager’; Nicolaisen: Amagers historie II; Kierulff Jansen: Amagerbogen. 19 Bøgh og Tolstrup: ’Københavnsbønder’; Rasmussen: Hollænderbyen og Store Magleby Kirke.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 temp 233 temp 234 article01 review03 context review01 review02 article06 article07 article05 intro article04 article02 article03