102
Af indholdet i Christoffers krambod fremgår det, at det var salget af nederlandsk klæde i stærke grønne, blå, røde, sorte og gyldne farver, der var det største aktiv.75Alene værdien af disse klædevarer beløb sig til næsten 1.000 daler.
Dertil solgte Christoffer også hatte, handsker, krudt, papir, sæbe, gryder, glasvarer, hægter, knive, tallerkener, bly, farvestoffer, stivelse, huder, stål, kakkelovne,
spansk salt, norsk ?isk, stangjern, hamp, hør og måtter 76
Sammenholder man Christoffers varelager med indholdet i andre aalborgensiske købmandsgårde for årene 1610-1623, er der væsentlige forskelle. Hos
købmændene Niels Christensen, Jochum Steffensen Rostocker og Hans Pedersen
Wandel kunne man i disse år købe korn, salt, øl, vin, tømmer, byggematerialer,
jern- og glasvarer. Til gengæld ?indes der hos disse købmænd ikke spor af den højt
specialiserede klæde- og krambodshandel, som Christoffer praktiserede i samme
periode.77 Den eneste Aalborgkøbmand, der handlede med klæde i samme omfang som Christoffer, var Jørgen Olufsens halvbroder Jens Bang. På toppen af sin
karriere i 1639 havde Bang opmagasineret udenlandsk klæde til en værdi af 970
daler.78 Denne værdisætning kunne Christoffer altså overgå allerede i 1622, hvor
han kun havde virket som selvstændig købmand i 12 år. Til sammenligning havde
Bang i 1639 drevet købmandshandel i 34 år.
Direkte kredit og leverandørforbindelser mellem Christoffer og Nederlandene kan ikke dokumenteres i 1622. Slår man efter i listen over hans kreditorer ses
det derimod, at han dette år skyldte 1.165 daler til klædehandlere og købmænd
fra Bremen, Lübeck og Hamborg. Næst efter Amsterdam var Hamborg på den tid
Vesteuropas største handels- og havneby, der samtidig fungerede som transitcenter for engelske og nederlandske varer, der skulle videre til Norden og Østersø-
området.79 I Hamborg skyldte Christoffer blandt andet Johan Stampel 257½ daler
for salt. Da Stampel var en af Hamborgs største klædehandlere, kan det være her,
Christoffer har fået sine mange nederlandske klæderuller på kredit.80
At Christoffer ikke altid orienterede sig mod Nederlandene fremgår af de skitserede fremtidsplaner for sønnerne Henrik og Poul. Her kan man læse, at enkemanden lovede både svigerfaderen og magistraten ”... at holde hans sønner Henrik og Poul de Hemmer med Sko og Klæder, Kost og Underholdning indtil de bliver
saa gamle, at de kan være dygtige at holdes udi Tyskland”.81 Herefter skulle begge
drenge stå i købmandslære to år i det tyske, hvilket faderen også lovede at betale
for.
75 Aalborg Byfoged Skifteprotokol 24. november 1622.
76 Aalborg Byfoged Skifteprotokol 24. november 1622.
77 Ørnbjerg: ’Mod en ny tid’, 123-128.
78 Ørnbjerg: ’Jens Bang’, 41.
79 Glaman: ’European Trade’, 443.
80 Degn: ’Rig og fattig i Ribe’, 107.
81 Aalborg Byfoged Skifteprotokol 24. november 1622.