NEDERLANDSKE FORBINDELSER  NILS ARNE SØRENSEN OG BO POULSEN Dette nummer af Temp blev færdigredigeret, mens alle medier i alle formater – og garanteret også i meget store dele af menneskehedens tanker – havde stift fokus på covid-19 pandemien og dens sundhedsmæssige og økonomiske udtryk samt konsekvenser. Selv om Temp kan kaldes en (meget) lille, selvstændig virksomhed, tydede intet nu på, at tidsskriftet ville blive truet på sin eksistens af pandemien. Til gengæld betød nedlukningen af Danmark, at de sidste led i de redaktionelle processer, før dette nummer kunne a � leveres til sats og tryk, blev noget udfordrede. Hjemmepasning og -undervisning af børn gav mindre tid og energi til at skrive, pudse af og redigere. Mens krav om social distancing ikke besværliggjorde kommunikationen inden for redaktionsgruppen, hvis medlemmer er spredt over hele landet, og derfor lige siden de første tanker om nummeret blev søsat i 2018 primært havde kommunikeret via e-mails, så opdagede vi alle, hvor meget vi savnede den viden, der ikke er digitaliseret, men kun er at � inde i fysiske bøger på bibliotekernes hylder – og fra slutningen af marts 2020 dermed også under lås og slå. COVID-19-krisen dannede også hurtigt ramme for nye omgange af debatten om globalisering over for nationalstater. Her blev det globale (eller internationale) og det nationale typisk fremstillet som modsætninger, og det påpegedes også , at reaktionerne på pandemien viste, at det nationale igen trumfede internationalt samarbejde. Den analyse har meget for sig, men overser samtidig, at de nationale svar på COVID-19 endog meget ofte helt eksplicit blev indlejret i internationale referencer. Danske myndigheder – både politiske og sundhedsfaglige – henviste så- ledes til erfaringerne fra Kina og Italien, mens man i fx amerikanske og italienske medier kunne læse meget positive omtaler af de danske hjælpepakker, lønmodtagere og erhvervsliv har modtaget for at a � bøde krisens økonomiske konsekvenser. Italienske Corriere della Sera kaldte ligefrem Danmark ”et paradis, der ikke kan kopieres, men som bør efterlignes mest muligt.”1 Læst på denne måde spejler pandemien og reaktionerne på den således mange af de analyser, historikere de sidste par årtier har lavet af grænseoverskridende fænomener under overskrifter som entangled history, histoire croisée og transnational eller -regional historie. Ofte har disse analyser været drevet af ønsket om at vise, at det stats- og nationshistoriske perspektiv, som vores fag omtrent blev født med, sætter ufrugtbare grænser for forståelsen af historisk-sociale processer, og 1 Corriere della Sera 22.03.20. Se også New York Times 28.03.20.