uden for tema FLAMMENDE RØD OM HÅB, REVOLUTION OG KVINDEKAMP HOS MARIE NIELSEN  BERTEL NYGAARD ”Flammende rød lyder Horisonten i Revolutionens Brandskær. Et Øjeblik kun – og Flammerne har grebet ogsaa os. Men af denne Brand, ved vi, skal en ny Jord opstaa, paa hvilken Retfærdighed bor, et Samfund, i hvilket Udbyttere og Udbyttede er forsvundne, og i hvilket der kun lever Mennesker.”1 Denne bebudelse af verdensrevolutionens snarlige udbredelse til både Danmark og verden formulerede den knap 48-årige danske socialist Marie Nielsen i Socialistisk Arbejderpartis dagblad Klassekampen den 10. november 1918. Det var kort efter årsdagen for den bolsjevikiske magtovertagelse i Rusland og midt i krigsafslutningen og den tyske revolutions hastige radikalisering. Hendes ord var formet af øjeblikkets entusiasme og tilsyneladende muligheder, men måske i lige så høj grad af fornemmelsen af noget, der endnu ikke var kommet til syne. De tre sætninger kan også ses som en slags principerklæring for hendes virke på den danske venstre?løj gennem den første halvdel af 1900-tallet. Her blev hun ikke alene en markant skikkelse i arbejderbevægelsen og én af dens ganske få fremtrædende kvinder. Hun befandt sig også ofte i principfast revolutionær op1 Klassekampen 10.11.1918, ”Revolution i Danmark”, også i Nielsen: Revolution, 113. Denne artikel er delvis blevet til under nedlukningen af fysiske biblioteker og arkiver på grund af COVID-19-pandemien i foråret 2020. Dette har desværre medført visse begrænsninger i brugen af både kildemateriale og litteratur. Til gengæld har artiklen nydt gavn af konstruktive kommentarer fra Niels Wium Olesen, Johan Heinsen samt de to anonyme fagfællebedømmere undervejs i processen, og jeg er dem tak skyldig herfor.