MELLEM MANGE VERDNER NETVÆRK, VÆKKELSE OG TRANSNATIONALE FORBINDELSER I DET ATLANTISKE RUM I BEGYNDELSEN AF 1700-TALLET1  LOUISE SEBRO I foråret 1705 blev en dreng født på den dansk-vestindiske ø St. Thomas. Drengen � ik navnet Johan Lorentz Carstens og skulle blive en af de rigeste plantageejere og købmænd på øen, en rigdom han sidenhen vekslede til køb af gods i Danmark og en adling. Han døde i 1747 som Johan Lorentz Castenschiold på sit gods Knabstrup på Sjælland, stadig som ejer af plantager i Vestindien. Med disse korte biogra � iske informationer er det nærliggende at læse Carstens ind i en national fortælling om en tæt forbindelse mellem koloni og moderland: Den kreolske plantageejer, der arbejdede sig op og blev optaget i moderlandets ypperste cirkel. Dette center-periferi-paradigme har dansk kolonihistorie, som alle andre europæiske koloniale historiefortællinger, altid bygget på som grundfortælling, også det nyeste store værk ”Danmark og Kolonierne”, selv om det i højere grad forsøger at vise de danske kolonier som del af en global virkelighed.2 Men selv om de to lokaliteter udgjorde den formelle ramme om Carstens’ liv, så har man ved den fortælling på ingen måde indfanget essensen af, hvem han var, og i hvilken verden han bevægede sig. Hvis man begynder at forfølge hans færden, hans netværk og hans kulturelle liv, vil man nemlig opdage, at han orienterede sig mod mange andre steder, både menneskeligt, kulturelt og økonomisk. Og man opdager, at han var en del af et internationalt miljø, hvor landegrænser til tider var begrænsninger, man skulle håndtere med rejsepas eller tilladelser, men hvor en national binding ikke var det de � inerende. I denne artikel vil jeg vise, hvordan Amsterdam måske var det sted, der – bortset fra fødeøen St. Thomas – spillede den væsentligste rolle i Carstens’ liv, ligesom kulturelle udviklinger i Nederlandene også var et vigtigt spor i hans liv. Artiklen 1 Artiklen er en udløber af det FKK- � inansierede post.doc.-projekt Kolonitilknytning som social identitet. Jeg takker mine studentermedhjælpere (nu begge cand.mag.) Iben Holmegaard Aastrup og Samantha Aagaard for deres mange timers utrættelige arbejde med at få overblik over Carstens’ omfattende privatarkiv. Alle citater fra hollandske og tyske kilder er for læsevenlighedens skyld oversat af mig. 2 De to store generelle værker om Dansk Vestindien er Olsen: Vestindien, og de to bind i Vore gamle tropekolonier: Bro-Jørgensen: Dansk Vestindien indtil 1755; Vibæk: Dansk Vestindien 1755-1848 . For andre nationer er en god introduktion stadig Higman: General History.