”… AF NEDERLANDSK YPPERLIG STAMME” DE HEMMER-FAMILIEN I AALBORG 1586-1684  JAKOB ØRNBJERG EN BEGRAVELSE Christen Staphensen, der var præst i Skt. Budol � i Kirke i Aalborg 1573-1599, havde en årbog, hvori han løbende indførte oplysninger om små og store begivenheder. I 1591 skrev Staphensen om den tørre sommer, nordjyske adelsbryllupper og en kvinde i nabosognet, hvis kæbe var gået af led.1 Årets sidste notits er dateret 24. november. På denne dag ”... døde Henrich de Hemer og bleff anden dagen begraffuen i s. Bodels kierke i Aalborg”.2 På trods af, at præsten ikke omtaler Henrik de Hemmers baggrund, erhverv eller familieforhold, viser indførslen i årbogen, at der her var tale om en mand ud over det sædvanlige. DE HEMMER-FAMILIEN I HISTORIEN Christen Staphensen var ikke den eneste, der interesserede sig for Henrik de Hemmer. Godt 111 år senere, i 1702, boede der ved Jerslev i Vendsyssel en selvejerbonde ved navn Peder Dyrskjøt. Dyrskjøt var en veluddannet og belæst mand, der på sine gamle dage beskæftigede sig med bøger, lokalhistorie, oldsager og slægtsforskning.3 Kort efter, at Jens Bircherod i 1694 var blevet biskop i Vendsyssel Stift, blev han præsenteret for Dyrskjøt. Da de to mænd havde fælles interesser, indledte de nu en årelang korrespondance, hvoraf � lere af Dyrskjøts breve til biskoppen er blevet bevarede til i dag.4 Ikke blot Henrik de Hemmer, men også hans efterkommere havde Dyrskjøts interesse. I et brev fra 2. juni 1702 fortalte Dyrskjøt Bircherod, at de Hemmer-familien var af ”Nederlandsk Ypperlige Stamme” og at de altid havde gået i ”Ære og Rigdom”.5 Dyrskjøt vidste, at de Hemmer-familien stammede fra området mellem � loderne Maas og Waal i den nederlandske provins Holland. Her havde slægtens stamfader, en fordreven engelsk kongesøn, i tidernes morgen anlagt en fæstning. Århundreder senere var efterkommerne udvandret til Aalborg, hvor man hav1 Secher: ’Årbog’, 72-74. 2 Secher: ’Årbog’, 74. 3 Hancke: ’Peder Dyrskjøts Breve’, 225. 4 Hancke: ’Peder Dyrskjøts Breve’, 228. 5 Hancke: ’Peder Dyrskjøts Breve’, 254.