CHRISTIAN II OG DEN NEDERLANDSKE KUNST  HANNE KOLIND POULSEN Christian II’s forbindelser til Nederlandene er velkendte. At han på mange planer begyndte at betragte dette samfund som særligt inspirerende og ville lære af det, er beskrevet og behandlet af historikere i både ældre, nyere og nyeste tid. Også kunsthistorikere har med god grund berørt temaet al den stund, det i høj grad var netop nederlandske kunstnere, kongen engagerede til at udføre de billedopgaver, han � ik på dagsordenen. Når han blev portrætteret, hvilket ofte skete, var det for det meste de i samtiden berømteste nederlandske kunstnere, der blev anvendt. Når han bestilte altertavler, var det fra Nederlandene. På et overordnet plan ved vi en del om disse ting, men på et mere detaljeret plan slipper vores viden hurtigt op, i hvert fald hvad de billedrelaterede aspekter angår. Der er ikke mange kilder at ty til udover selve billederne – men dog nogle. Jeg vil i denne artikel derfor forsøge at komme lidt tættere på et hvorfor og måske især på et hvordan. Hvorfor blev Christian II så interesseret i netop nederlandsk kunst, ja hvorfor blev han i det hele taget interesseret i kunst – eller billeder, skulle jeg nok snarere kalde det? Hvordan brugte han selv de nye, nederlandske visuelle selvpromoveringsmidler, han lærte at kende? Og hvorfra kendte han til den nederlandske kunst og dens kunstnere? Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvilken ind � lydelse Christian II’s virke på dette felt � ik i Danmark.1 1 Den kunsthistoriske litteratur, hvor Christian II’s portrætter og billedbrug som sådan er hovedtemaet, er ikke omfattende. Den består dels af nogle gamle artikler og a � handlinger (fx Friedländer: ‘Bildnisse des Dänenkönigs Christian II’, 1938; Glück: ’Portrætter af Christian II og hans Hustru Isabella’, 1940; Svarre: Christiern II i samtidens billedkunst, 1953), dels af nyere bidrag. Det første er Else Kai Sass’ vigtige bog fra 1970 Studier i Christiern II’s ikonogra � i. Herefter er mange års tavshed om emnet indtil Lars Hendrikman tager tråden op I 2005 (Hendrikman: ‘Portraits and Politics’) og efterfølges af undertegnedes bidrag fra 2017 (Kolind Poulsen: Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik), der indkredser kongens strategi med hensyn til brug af billeder i hans politiske virke. Herudover er publiceret en længere række artikler og katalogtekster, hvor et enkelt værk, typisk et portræt, med tilknytning til Christian II behandles. De vigtigste er: Ainsworth: Jan Gossart’s Renaissance, 2010, hvor Jan Gossarts portrætter af Christian II og Elisabeth undersøges og analyseres samt van Berge-Gerbaud: ’Some ’Background’ Information’, 1990, hvis omdrejningspunkt er Gossart tegnede forlæg til Jacob Bincks kobberstikportræt af kongen. I denne forbindelse bør også nævnes, at kildematerialet til Gossarts arbejde for Christian II omkring gravmælet til Elisabeth i Skt. Petri klosterkirke i Gent er publiceret i Weidema & Koopstra: Jan Gossart. The Documentary Evidence, 2012. Michel Sittows portæt af kongen er ligeledes ofte