94 var indtruffet takket være omslaget i 1660’erne. Fremdeles skulle fast bosættelse, kystnær hvalfangst og helårlig samhandel bære det givne Grønland-kompagni. Dermed var den 100-årige ambition om at opsøge de norrøne bosættelser med henblik på at handle og opkræve skat – ligesom i arilds tid – ikke længere hverken interessant eller mulig. Sammenløbet af dårlige handelsresultater, ændrede territorialforståelser, tilstedeværelsen af “wilden” grønlændere og de fremmedes aktiviteter kaldte formentlig på en mere aktivistisk (koloni)politik, der muliggjorde anlæggelse af maritime enklaver. I 1683 foreslog ho?historiograf Thormod Torfæus at igangsætte en virkelig kolonisation af Grønland. Der skulle udsendes soldater og hverves islandske kolonister. De islandske kolonister var ifølge Torfæus vant til det kolde klima, og så udstrålede de kontinuitet, fordi de var så nært beslægtede med nordboerne. For at beskytte kolonien imod grønlændernes overfald og svenske fremstød skulle der “byggis et Casteil Vester paa Landet”.119 På Torfæus’ tid var det almindeligt, at koloniseringsforsøg indbefattede et større mandskab, der opførte en fæstning.120 I modsætning til Resen havde Torfæus et klarere fokus på ydre konsolidering og forsvar af koloniens strategiske position, sideløbende med at han advokerede for tanken om (islandsk) bosætterkolonialisme. Begge ønskede ikke desto mindre at anlægge maritime enklaver langs vestkysten, hvorfra den militære og handelspolitiske kontrol med Grønland og Nordatlanten kunne rodfæstes. Selv om Torfæ- us’ forslag endte i syltekrukken, a?holdt det ikke kongemagten fra at markere sin ydre konsolideringstrang i Grønland på en direkte måde. I 1691 udsendte Christian V en proklamation til Hamborg, der forbød hanseatisk skibsfart ved Vestgrønland. Endskønt proklamationen skal ses som en reaktion på den samtidige kon?liktprægede relation til Hamborg,121 og selv om forbuddet var ganske tandløst,122 så er det speci?ikt kongemagtens tanker om kongens enevældige ret til at regulere forholdene i Grønland-territoriet, der er interessante. Proklamationen anførte, at: 119 Torfæus’ blik for en mulig svensk interesse for Grønland hang sammen med datidens dansk-svenske kappestrid om landområder, men det hang givetvis også sammen med, at lærde islændinge i 1682, altså året forinden, var blevet hyret af Sverige til at indsamle norrøne manuskripter i Island for at glori?icere og legitimere svensk historie. Alt dette fremstod som en trussel – også imod Grønland. Brev fra Thormod Torfæus til Christian V, 18. januar 1683; Arnórsdóttir (2009): ’Erindring’, 84-86. 120 Det var f.eks. sket i Trankebar (1620), på Guldkysten (1659) og St. Thomas (1672). 121 Igennem hele 1600-tallet stredes Danmark-Norge med Hamborg om overherredømmet på Elben og i selve hansestaden. Så sent som i 1686 forsøgte Christian V at underlægge sig Hamborg. På trods af sit tandløse krav så ?ik 1691-forbuddet en vis betydning for den senere forståelse af de dansk-norske muligheder for at regulere forholdene i Grønland-territoriet i begyndelsen af 1700-tallet. I 1720 henviste Hans Egede f.eks. til forbuddet, og han udvidede det endda til at omfatte alle “fremmede Nationer”, der virkede i Grønland. Oesau: Hamburgs; Jensen og Bregnsbo: Det danske imperium, 145-146; Brev fra Hans Egede til kong Frederik IV, 4. juni 1720. 122 Efter forhandlinger mellem Danmark-Norge og Hamborg blev forbuddet ophævet i 1692. Jf. Oesau: Hamburgs.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05