93 af Grønland kun kunne ske, hvis det blev taget i fuld besiddelse ved hjælp af bosætterkolonialisme. Fra forskellige sider blev Grønland således i stigende grad hierarkiseret som et muligt koloniland, der kunne reguleres af den dansk-norske kongemagt, stærke maritime enklaver og/eller talrige fastboende kolonister. Selv om forestillingerne om bilandet fortsat spillede en legitimerende rolle i forhold til at ’genvinde’ Grønland, så blev tankerne om, hvordan det mere konkret skulle foregå til stadighed mere koloniale. Der var altså ikke længere nogen grund til at opretholde den nogenlunde statiske og ligestillede relation til det gamle biland, der herskede før 1660.115 Dermed synes Resen, og lidt senere Vídalín, at udvikle på de muligheder, der skabtes med omslaget fra 1660’erne. Videreudviklingen hang på den ene side sammen med, at dansk-norske lærde – takket være øget international aktivitet i området og ældre kollegers arbejder – var blevet mere klare over, at inuit næppe var nordboernes direkte efterkommere, samtidig med at de fabelagtige forestillinger om landet som nævnt aftog.116 Udviklingen hang på den anden side også sammen med omslaget i opfattelsen af Grønland som territorium fra 1660’erne, der igen var knyttet til enevældens indførelse og de ændrede territorialforståelser. Enevælden tillod ikke længere ikkekongelige særrettigheder i at bestå, hvilket bl.a. kom til udtryk i stadfæstelsen af Kongeloven og afskaffelsen af håndfæstningerne.117 Ud fra den logik var den tidligere omtalte overenskomst ugyldig. Enevældens indførelse er givetvis hovedårsagen til, at forestillingerne om de gensidige forpligtelser og respekten for Grønlands selvstyre ikke længere var relevante. Forpligtelserne gik én vej, og det var imod kongemagten. Alle disse forhold var nødvendige betingelser for, at det blev muligt at hierarkisere og regulere de ikke-norrøne grønlændere. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at videreudviklingen først indtraf fra 1670’erne. Resen og Vídalín fastslog således, at det var kongens suveræne ret at regulere de indre forhold i Grønland – herunder den stedlige og (halv)fremmede befolkning. Resen og Vídalín blev dermed tidlige fortalere for indre konsolidering og regulering. Købmænd, andre lærde og kongen fokuserede derimod fortsat på den ydre konsolidering og regulering, der i lyset af den fremmede aktivitet var en nødvendig betingelse for, at der overhovedet kunne skabes en kolonial situation. Allerede i 1673-74 havde købmanden Jørgen Thormøhlen sendt et skib til Grønland i den hensigt at lade besætningen “im lande wonend bleiben, mit wilden handlen auch die ?ischerei einrichten solte”. Skibet blev dog opbragt i Nordatlanten og sejlet til Dunkerque. Da skibet endelig blev frigivet efter pres fra DanmarkNorge, så var den ombordværende, nederlandske kendtmand død.118 Selv om forsøget ?ik et uheldig udfald, vidnede det ikke desto mindre om ændringerne, der 115 Jf. de?initionsa?klaringen i slutningen af indledningen. 116 Jf. fodnote 103 og 111. 117 Frederik III underskrev ved sin tronbestigelse i 1648 den sidste håndfæstning. 118 Vídalín: ’Den tredie Part’, 54-55; Pingel: ’Om de vigtigste Reiser’, 726-727.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05