92 nød Danmark-Norges “gæstevenskab”, fordi de “bor på dansk territorium”.109 Grønland kunne fremdeles kun genvindes “ved grundlæggelsen af en koloni”, der skulle beskyttes af bevæbnede kolonister og et fæstningsværk. På sigt skulle kolonisterne ydermere omvende de ikke-kristne grønlændere.110 Selv om Resen virker lettere inkonsekvent, så er det muligt at forklare og indplacere hans synspunkt. Resen positionerede sig midt ind i samtidens akademiske debat om grønlændernes ophav, der i stadig stigende grad betragtede grønlænderne som ikke-skandinaver.111 Nybruddet hos Resen bestod således i hans opgør med den etablerede forståelse a f den dansk-norske relat ion t i l Grønland og det s befolkning . Resen forstod relationen mellem Danmark-Norge og Grønland som mere dynamisk, hierarkisk og regulerbar end de tidligere omtalte aktører før 1660.112 Nu var de stedlige og halvfremmede grønlændere blevet tilføjet til ligningen som en befolkning, der kunne hierarkiseres og reguleres. Det blev ikke diskuteret før 1660. Resens ideer vakte tilsyneladende genklang. På den ene side findes der flere afskrifter af hans manuskript i Det Kgl. Bibliotek, der har tilhørt medlemmer af datidens elite.113 Og på den anden side minder Resens ræsonnement om de tanker, som bl.a. den lærde Arngrímur Thorkilsson Vídalín fremførte i 1703. Vídalín var dog noget mere konsekvent end Resen, og betragtede “de grønlandske vilde” som et fuldstændig fremmed folkeslag, der kun kunne undertvinges ved at “besette det med folch”, “opsøge beqvem platz til Een byis bygning” og udsende 500 dansknorske familier til landet.114 Dermed mente Vídalín, at en succesrig kolonisation 109 Historiker Thorkild Kjærgaard har udlagt Resens brug af begrebet “gæstevenskab” som et udtryk for, at danskerne i 1600-tallet betragtede grønlænderne som “landsmænd”. Resen skriver ganske vist, at de dansk-norske og grønlandske folkeslag er blodsbeslægtede. Alligevel holder Resen muligheden for deres ikke-skandinaviske ophav åbent ved at omtale dem som gæster, der “med urette bebor” det dansk-norske territorium. Dermed synes Resen ikke at betragte grønlænderne som fuldgyldige “landsmænd”. Kjærgaard: ’Kolonihistorie’, 140 og fodnote 6. Jf. fodnote 107, 108. 110 Resen: ’Groenlandia’, 158. 111 La Peyrère spekulerede over, hvorvidt Grønland var landfast med Asien eller Nordrusland (Tartariet). Olearius mente på baggrund af sit møde grønlændere og sine rejser i Rusland, at grønlændernes “Sprache vnd Aussrede fält auch auff die Tartarische art”, og han var derfor sikker på, at de kom derfra. Denne tankegang blev forfulgt af Vídalín, der skrev, at grønlænderne var “Tartarers og Samojeders a?kom”. Resen skelnede kraftigt imellem civiliserede (norske) og uciviliserede (inuitiske) grønlændere i 1687. Hans Egede og andre troede et stykke op i 1700-tallet fortsat, at inuitterne var beslægtet med nordboerne. Peyrère: Relation, 207-208; Olearius: Aussfürliche, 170; Vídalín: ’Den tredie Part’, 60; Resen: ’Groenlandia’, 68; Høiris: ’Eskimoen’, 97-123; Nielsen: ’Den ældste’. Jf. fodnote 109. 112 Jf. brødtekst ved fodnote 53, 61 og 86. 113 Kisbye-Møllers oversættelse tager udgangspunkt i det af manuskripterne, som helt sikkert har været i Resens hænder. Kisbye-Møller: Peder Hansen Resen, 12. 114 Arngrímur Vídalín skrev således, at “Grønland hører, iure veteris occupationis, Noriges og, per conseqvens Danmarkis Crone til, saa er det og ingen urett, at // forjage de grønlandske vilde fra de stæder, som de hafver enten forjaget vor [norrøne] Colonie, eller i det ringeste trengt dend haardeligen, og giort dend stoer ofverlast”. Vídálin: ’Den tredie Part’, 60; Gad: Grønlands Historie 1700-1782, 6-7. Jf. Vídálin: ’Den tredie Part’, 57, 63, 67.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05