79 vist respekteret nordboernes selvstyre, men den havde forsømt at udsende de årlige varer. Derfor var det “vel troligt at enten Ryssen eller nogen andre herre regjerer over Grønland”, fordi de var i stand til at sende, såfremt den omtalte norskislandske overenskomst er sammenlignelig, et antal forsyningsskibe af sted på årsbasis. Præcis det samme var som nævnt lige ved at være sket i den nære fortid, hvor islændingene truede med at opsige deres overenskomst og tillade England at gøre indtog. Beyer sammenstillede således retten til at ”regjere over Grønland” med evnen og viljen til at respektere selvstyret og sende årlige forsyninger. Til gengæld ville nordboerne betale deres skat og anerkende rette vedkommende som høvding.37 Forestillingerne om endnu gyldige og gensidige forpligtelser påvirkede måden som relationen mellem Danmark-Norge og Grønland kunne og skulle udfolde sig igen. Da Frederik II skrev sit 1579-brev, så lovede han at indfri sine hidindtil forsømte forpligtelser til bl.a. at forsyne bilandet og indføre protestantisme iblandt de katolske grønlændere. Absalon Beyers tankegang og Frederik II’s brev kan dårligt forstås, hvis ikke de ses som hhv. en påmindelse om den fortsatte vigtighed af de gensidige forpligtelser og et ønske om at indfri kongemagtens del af forpligtelserne. Ellers kunne forbindelsen ikke blive genskabt. Tilstedeværet af forestillinger om en nogenlunde statisk og ligestillet statsretlig situation betyder, at Grønland ikke kunne anskues som et muligt koloniland, før et opgør med disse tanker indtraf. Omslaget i 1660’erne introducerede derimod forestillinger om en dynamisk, hierarkisk og regulerbar statsretslig situation, der indeholdt et potentiale til at anskue Grønland som et muligt koloniland. Alt dette er værd at bemærke netop her, fordi sammenligningen kan bruges til yderligere at fremhæve den betydning, som omslaget spillede for opfattelsen af Grønland som territorium. I 1570’erne var det russiske trusselsbillede ikke desto mindre mindsket, fordi England begyndte at optræde selvsikkert i kongens nordlige indhav. Truslen imod tvillingerigets krav i Nordatlanten skulle afværges på en slagkraftig måde. Fra 1580’erne rådede Danmark-Norge over en formidabel ?låde, der var på niveau med den engelske ?låde. Derfor var der ingen betænkeligheder ved at udsende eskadrer til Nordkap eller anvende ?låden som et pressionsmiddel til at tvinge England til at indgå en traktat i 1583, der anerkendte princippet bag “herredømmet over Nordhavet”.38 Englænderne fortsatte ufortrødent. Samtidig var nederlandske redere fra 1590’erne begyndt at virke i de nordatlantiske farvande, efter at de opdagede Spitsbergen i 1596.39 Alt dette var blandt årsagerne til, at Christian IV i 1599 stævnede ud på sin berømte Nordkap-sejlads med en eskadre. Han ønskede at hævde sine rettigheder i Nordhavet. Sideløbende arbejdede konge37 Beyer: Om Norgis Rige, 63-64. Jf. Lyschanders bemærkning fra 1608 om, at nordboerne i arilds tid havde anerkendt den (dansk-)norske konge som deres ”Høwffding”, se fodnote 58. 38 Gad: Grønlands historie indtil 1700, 241; Lockhart: Denmark, 105-129. 39 Hacquebord: ’English’, 117-134.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05