63 i 14,6 procent af mændenes breve. Tallene står åbne for ?lere tolkningsmuligheder, men forskellen mellem kønnene i forhold til inklusion af henholdsvis børn og brødre kan være et symptom på samtidens samfunds- og familiestruktur. Manden forblev gennem hele sit liv knyttet til sin stamfamilie, mens kvinden ved giftemål blev tilknyttet mandens familie og stamtræ gennem fødslen af fælles børn. Et tidligt eksempel herpå er den frankiske adelskvinde Dhuoda, der i midten af det niende århundrede skrev en manual til sin søn, William, hvori hun instruerede sønnen i at bede for sin faders slægt med henvisning til, at det var herfra, han skulle få sin verdslige arv.34 Der ligger i inklusionen af børnene en bekræftelse på den kvindelige moderrolle, som er så cementeret i det kvindelige ’jeg’, at det kan være umuligt at skelne mellem et religiøst baseret moderideal, en biologisk betinget moderfølelse35 og en samfundskonstrueret moderrolle. Alt andet lige passer dette billede ind i det omsorgsideal, som Maria repræsenterede i dødekultens skildring af hende. Hvad angår inklusionen af ’alle kristne sjæle’, eller som det også betegnes ’alle døde’, må det blot konstateres, at ?ire kvinder har nævnt det, mens samme kun gør sig gældende for en enkelt mand. De 15 procentpoints forskel kan virke misvisende, når det tages i betragtning, at forskellen er baseret på fem breve samlet. Skulle det ved yderligere undersøgelse vise sig at være en indikation for en tendens, vidner det om en bredere inklusion blandt kvinderne. Dette stemmer godt overens med den forklaringsmodel, der ?inder sit grundlag i den omsorgsgivende og ansvarstagende kvinde. SYNDEN I DONATIONSFORSKNINGEN SOM ET OVERSET ASPEKT Sættes ovenstående analyse i kontekst med den eksisterende donationsforsknings årsagsforklaringer, er skyldsspørgsmålet et perspektiv, som kan anses for at være overset. Diskussionsgrundlaget bygger på den forskning, som beskæftiger sig med donationskulturens motiver generelt. Det vil sige forskning, som ikke beskæftiger sig med køn, men som derimod fokuserer på den sociale praksis, som kaldes donationskultur. Fælles for forskningen i donationskulturen er, at alle peger på, at det har væ- ret frygten for skærsilden og ønsket om sjælefrelse fra sine synder, som har været den primære drivkraft bag donationerne. Lars Bisgaard har med sin bog Tjenesteideal og fromhedsideal fra 1988 undersøgt adelens tænkemåde og mentalitet. Hans arbejde har været grundlag for megen debat om netop mentalitetshistorie, men også grundlag for meget af den videre nordiske forskning i fromhedskulturen. Bisgaard forklarer senmiddelalderens donationskultur ved at se på samtidens verdensforståelse, hvor livet og efterlivet eksisterede som to interagerende faser i menneskets eksistens. Han skriver blandt andet, at “både messen og te34 Duby: Women of the Twelfth century, 11. 35 Den fødende kvinde har både fysisk og psykisk været nærmere knyttet til den høje spædbarnsdødelighed og risikoen for død i barselsseng.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05