196 Blandt de nationalt vakte var Christen Kold, som i de følgende år grundlagde en folkehøjskole i Rødding, der med Grundtvigs velsignelse skulle blive model for de ?leste danske højskoler, herunder Askov, Testrup og Vallekilde. Men Kold var ikke kun nationalt vakt. Han var først og fremmest kristen, hans højskole var en kristen vækkelsesskole. Højskolehistorikeren Roar Skovmand har påvist, at højskolerne med få undtagelser var vækkelsesskoler helt frem til ca. 1890. De var også nationale, men kristendommen var hovedsagen. Salmesangen havde forrang for de nationale sange. For Grundtvig gik kristendommen og det nationale, helligånden og folkeånden, op i en mystisk enhed, men salmerne var hovedsagen i hans digtning. Sass Bak nævner nok vækkelserne og de gudelige forsamlinger, men placerer dem efter den nationale og gør meget lidt ud af salmesangen. Tine Damsholt endnu mindre. Også hun har den nationale fællessang som den første. Mange nationale sange efter 1801 begyndte med et ”Op!”, fortæller hun, men det samme gjorde Brorsons salmer fra 1730’erne. Salmesangen var uden tvivl en meget ældre og vigtigere form for fællessang end den nationale, og det blev den ved med at være på landet gennem hele det 19. århundrede. Teologen Katrine Frøkjær Baunvigs artikel om Grundtvigs syn på fællessangen har en interessant pointe: Han gik ikke så højt op i, om menigheden forstod salmebogens tekster. Hvad det kom an på. var deltagelsen med egen stemme i menighedens sang. Salmesangen var med sine levende sungne ord vigtigere end prædikenen med dens autoritative udlægning af dagens tekst . De levende, mundtlige ord, både de sungne og de sagte, var vigtigere end de døde skrevne. Grundtvig gjorde i 1820’erne den ”mageløse opdagelse”, at den mundtlige gudstjeneste, som den var overleveret siden oldtiden, selve det fysiske og åndelige samvær og de ældgamle ord, som de blev fremsagt og gentaget ved dåben, nadveren, velsignelsen og i trosbekendelsens korte sammenfatning af kristendommen, var vigtigere end al teologi. Om gudstjenesten foregik i en kirke eller et andet hus, var mindre vigtigt. Kirken som murstensbygning og statsinstitution var kun at betragte som et menneskeskabt ”bræddeskur på jorden”. Det var menigheden, de ”levende stene” forsamlet til fælles lovsang, det kom an på. Disse levende menigheder udgjorde tilsammen det danske folk. Efter Grundtvigs død og det moderne gennembrud med dets genoplivelse af rationalisme, skriftlighed og videnskabelighed, indledtes kristendommens tilbagetog. Fra omkring 1890 var højskolerne ikke længere vækkelsesskoler, men rummelige oplysningsinstitutioner, som gav plads for tidens nye tanker. Fællessangen ?ik med højskolesangbogen i 1894 sit faste repertoire i stil med kirkens salmebog, i 1922 fulgt op med en melodibog, tilsammen et fastere og mere ensartet grundlag for fællessangen, herunder den verdslige. Salmer og bibelskhistoriske sange var der stadig mange af, men ?lere og ?lere verdslige sange om Danmark og dets natur kom til, en del af dem skrevet af erklærede ateister. Efter 1. verdenskrigs nationalistiske ragnarok bredte sig dertil en voksende internationalisme og paci?isme inden for højskolen. Alt dette fremkaldte i 1920’erne en re
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05