195 sammen med sin store familie og sine mange venner og hver søndag i kirken. Der var hos hende ikke noget skarpt skel mellem alenesang og fællessang. Når nogen sang, sang hun med, og andre sang med, når hun begyndte, hvad hun tit gjorde. Der var heller ikke noget skarpt skel mellem sang med skriftligt forlæg og sang uden, mellem skriftlig tradition og ”gehørstradition”, men glidende overgange, som Halskov Larsen påviser det. Halskov Larsen nævner også færødansen, en kombination af dans og fællessang, som rækker langt tilbage i tiden sandsynligvis også i Danmark. Jeg har danset færødans siden min barndom. Vores præst derhjemme var færing og lærte os trinene og omkvædet til adskillige kvad. Engang han og jeg havde været på ?iskeri i den tidlige morgen og kun fanget en enkelt sølle ål, dansede vi ind i mine forældres soveværelse, han kvædende Grindekvadet med ålen i hånden, jeg syngende med på omkvædet: ”Raske drenge, grinder dræbe, det er vor lyst”, far og mor satte sig op i sengen og sang med. Siden har jeg som voksen trådt dansen adskillige gange på Færøerne og mener ikke, jeg har oplevet mage til intens fællessang. Dansk sanghistories nestor Kirsten Sass Bak har i sit indledende overblik over fællessangens historie en meget snæver de?inition af fænomenet fællessang: ”En forsamlet gruppe synger de samme tekster og melodier samtidig, med eller uden akkompagnement”. Ud fra denne de?inition lader hun fællessangen opstå i årene omkring 1800. Visesangtraditionen fra middelalderen og frem var solosang, som man kun lyttede til, hævder hun. Jeg spørger: Kan det ikke tænkes, at folkemindesamlingens viser med de ofte lange omkvæd kan være indgået i en fællessang af samme karakter som færødansens? Var de borgerlige viser og patriotiske sange efter slaget på Reden virkelig den første fællessang i Danmark? Det mener antropologen Tine Damsholt tilsyneladende også, de var. Hendes artikel handler om de nationale sange fra og med 1801. Også bønderne kendte dem, mener hun. Jeg tvivler og tænker på Blichers kostelige vise om de tre bønderkarle i slaget på Reden, som tænkte mere på ’djer dover’ og ’djer unnen’ end på fædrelandet. Den statspatriotiske vækkelse i 1801 var vel mest et københavnsk fænomen. Den nationale vækkelse kom senere. Et af de første litterære eksempler er Grundtvigs digt på stenen over de faldne i slaget ved Sjællands Odde 1808: ”Danske de vare, hvis møre ben under mig smuldre i jorden, danske af tunge af æt og af id”. Her dukker ”tungen”, ”modersmålet” op, hentet fra den tyske præst og ?ilosof J.G. Herder, hvis forestillinger om ”folket” og ”folkeånden” Grundtvig i de følgende årtier udfoldede på dansk grund med sin mytologi og sine sange. Hvornår trængte denne nationale vækkelse ned i den danske befolkning, som jo i hovedsagen bestod af bønder? Det gjorde den først for alvor i 1848, da de drog ud for at nedkæmpe det demokratiske tysknationale oprør, som kongens slesvigholstenske undersåtter havde rejst mod ham og hans autoritære stat. ”Dengang jeg drog afsted”, sang de. Mange bevarede soldaterbreve viser, at bønderkarlene nu virkeligt var nationalt vakte. Digterne var ikke sene til at skrive nye sange.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05