116 ton. Fra 1927 måtte vægten på en aksel maksimalt være 6 ton, og et vogntog med påhængsvogn kunne maksimalt nå op på 11 ton. Køretøjernes hjul har altid været en teknologisk udfordring. Oprindelig kørte lastvogne med fast gummi, og først efter 1. Verdenskrig kom luftfyldte dæk frem til lastvogne, hvor kvaliteten dog var langt fra vor tids dæks. Det var højtryksdæk, som punkterede ?littigt. Først i løbet af 1930’erne udvikledes et lavtryksdæk, som kunne bære de tungere køretøjer. Lavtryksdækket var skånsomt for vejene, hvorfor myndighederne kunne tillade kørsel med noget tungere køretøjer. Via en dispensationsordning fra 1947 kunne lastvogne køre med en totalvægt på 12 tons og et akseltryk på 7 tons. I 1955 hævedes et køretøjs tilladte akselvægt til 8 ton, når der vel at mærke anvendtes tvillingehjul. Forøgelsen af den tilladte vægt var faktisk dristigere, end det lyder til. En fuld udnyttelse af de ret komplicerede regler gjorde det muligt at forøge totalvægten for et køretøj med anhænger fra 18 tons og til et godt stykke op mod 32 tons. Nu kunne store køretøjer køre med en last, som hidtil kun store jernbanevogne havde håndteret. Det kunne tilmed ske ved de højere hastigheder, som i 1953 var fordoblet til 60 km/t. Hastighedsforøgelse og øget vægt nærmest revolutionerede vognmandsfaget med en drastisk hævet effektivitet på få år. De effektive køretøjer lå naturligvis bag muligheden for at etablere industri i omegnskommunerne. Varer kom frem, selvom en virksomhed ikke lå tæt på havn. De små veje forhindrede ikke transporten i at komme frem inden ret kort tid. ARBEJDSKRAFTENS BEVÆGELIGHED Den første store ud?lytning af industri skete til Gladsaxe blot 10 km fra Rådhuspladsen i København. Formanden for ”Sammenslutningen af Virksomheder i Gladsaxe Industrikvarter, Søborg” kunne i 1948 alligevel kritisere vejforbindelserne. Kritikken drejede sig ikke om fragt af varer til og fra virksomhederne, men den daglige transport af arbejdskraften. Planlagte veje var ikke etableret, og bortset fra en enkelt busforbindelse fandtes kun Slangerupbanen med en velkendt dårlig forbindelse og en sporvogn med mindst et kvarters gang til industrikvarteret.55 Erhvervsmanden mente ganske fremsynet, at der måtte etableres en storkøbenhavnsk tra?ikmyndighed i stedet for opdelingen på statsbanedrift, kommunal drift, elektricitetsselskab (NESA) og privat koncessioneret drift. Der savnedes et organ til at samordne ruter, nummerering af busser, kapacitet, tider og takster. Borgmesteren i Gladsaxe beklagede sig samme år over, at DSB havde elektri?iceret Ballerup-linjen i et område uden det store behov, men først senere havde overtaget den private Slangerupbane.56 Telefon Fabrik Automatic måtte i en længere periode selv indsætte busser for at få arbejdskraft fra København.57 55 Halberg: ’Rationelle Regler for Industribebyggelse’, 246. 56 nn: ’Gladsaxe’s brændende problemer’, 213. 57 Laursen: ’Historien om GNT Automatic’.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 article01 article02 article03 article04 article05 article06 article07 context debat01 review01 review02 debat02 debat03 debat04 debat05