GRØNLAND OG DEN KOLONIHISTORISKE ANALYSE  NIELS BRIMNES I sin duplik om Grønlandsbindet i den nye danske kolonihistorie i Temp 17 udtrykker Thorkild Kjærgaard sin skuffelse over, at hovedredaktionen for Danmark og kolonierne ikke har reageret på den kritik, han fremførte i Temp 16 af bindet Grønland – den arktiske koloni i sit indlæg ’Kolonihistorie uden koloni. Om grønlandsbindet i den nye kolonihistorie’. Selv om jeg egentlig synes, at Kjærgaards første indlæg blev udmærket behandlet af to historikere og en politolog, alle med speciale i Grønland og hvoraf en er bidragyder til det omdiskuterede bind, skal jeg her prøve at adressere Kjærgaards kritik . Jeg skriver som et af hovedredaktionens seks medlemmer, men jeg skriver ikke på redaktionens vegne. De følgende synspunkter er mine egne. I sin duplik fremfører Kjærgaard to forbundne kritikpunkter. For det første at vi i vores tilgang til dansk(-norsk) involvering i kolonialismen i Caribien, Asien og Afrika gør meget ud af at understrege, at Danmark(-Norge) kun spillede en marginal rolle i forhold til de store kolonimagter. Jeg kan ikke helt gennemskue, om Kjærgaard er uenig i denne tilgang; men da han beskriver den som ”selvudslettende politisk korrekthed”, formoder jeg, at det er tilfældet, og at han mener, at vi burde have skrevet om Danmark(-Norges) koloniale aktiviteter, som noget større og mere grandiost. I den forbindelse citeres jeg for i en artikel i Noter at skrive, at vi med Danmark og kolonierne har set det som vores opgave, ”at skrive Danmark ud af koloniernes historie”.1 Citatet er korrekt gengivet; men ikke forstået, som det var min hensigt. Det er en spidsformulering, med hvilken jeg ønskede at henvise til Danmark og koloniernes ambition om at skrive en mindre eurocentrisk fremstilling af kolonialismen. En fremstilling, der – helt i tråd med fremherskende strømninger i international kolonihistorie – i højere grad ser de historiske processer fra de koloniseredes perspektiv, gør dem til aktive medspillere, og i mindre grad sætter danske og norske embeds-, handels- og søfolk i fremstillingens centrum. Jeg synes da også, at dette fremgår af artiklen i Noter, hvis man læser videre end de første to sider.2 Det kan imidlertid også være, at Kjærgaard slet ikke er uenig i synspunktet om Danmarks (og Norges) begrænsede betydning som kolonimagt; men at hans kritiske brod i stedet er vendt mod det forhold, at man hælder millioner af fondskroner i et projekt, hvor det gælder om at nedtone Danmarks betydning: ”Hvis det 1 Kjærgaard: ’Duplik’, 187; Brimnes: ’Danmarkshistorie – nu med kolonier’, 25. 2 Brimnes: ’Danmarkshistorie – nu med kolonier’, 27.