NÅR ET IDEOLOGISK KORSTOG SLØRER DØMMEKRAFTEN  PER OLUF HERNÆS Dr.phil. Thorkild Kjærgaard synes at have en mission i livet: Han opererer som en enmandshær i et korstog for at rehabilitere ideerne om et ”helligt”, omsorgsfuldt kolonivælde, hvor de europæiske herrefolk gjorde deres bedste for at ”løfte” de undergivne folk og lande op på et højere civilisationstrin. For at frelse dem fra deres egen undergang – og for at velsigne dem med alt det gode, europæisk kultur og samfund kunne byde på. Altså, europæerne tog på sig ”the white man’s burden”, og de gjorde det såre godt. Tænk, hvor langt de afrikanske stater kunne have nået, hvis de havde beholdt kolonistyret og ladet sig overrisle af en overlegen civilisations kilder! I stedet � ik man a � kolonisering, og det var en katastrofe (jfr. kronik i Politiken, 3.januar 2016), siger manden, der også retter sit korstog mod grønlandske bestræbelser på at gøre sig ua � hængig af Danmark. Dr. Kjærgaard fremtræder som en rigtig god, gammeldags imperialist. Han maner til dansk ”stolthed” over det koloniale projekt, og går til frontalangreb på dem (bl.a. undertegnede), der vover at antyde, at det lille, forhutlede Danmark efter Napoleonskrigene og statsbankerotten havde meget svært ved at realisere sine kolonidrømme: I Afrika var det et håbløst foretagende. Hvis man skulle tale om en dansk kolonistat på Guldkysten, måtte man samtidigt erkende, at resultatet af spæde tiltag i den retning resulterede i en ”failed state”. Dansk Guinea (den verserende betegnelse i samtiden) var og blev et fata morgana. Dette er et faktum, dr. Kjærgaard, og det fremgår tydeligt af bindet om Vestafrika i Danmark og kolonierne. (De skulle måske tage Dem tid til at læse bogen?) Der er altså intet grundlag for nogen form for anakronistisk ”kolonial stolthed”, og den frem til 1800-tallet huserende slavehandel opmuntrer vel næppe til nogen særlig høj grad af dansk nationalistisk stolthed, eller hvad? At forholde sig til fakta og på det grundlag konkludere, at Danmark aldrig havde nogen egentlig koloni i Afrika, fortjener ikke Deres bemærkninger om den ”selvudslettende politiske korrekthed” (duplik i Temp, nr. 18/2019). De har misforstået noget meget væsentlig, dr. Kjærgaard! Det handler faktisk om faglig korrekthed, og den er så langt fra selvudslettende, som det går an at komme. For Dem synes det at handle om en indignation over, at man rokker ved fordums forestillinger om dansk ”storhed”, at man tillader sig at mene, at Danmark spillede ”en marginal rolle i den asiatiske, den afrikanske og den amerikanske verden, hvor kolonihistoriens grandiose verdenshistoriske scene er sat.” (Duplik i Temp) Vel, nu er det jo et uomtvisteligt faktum, at sammenlignet med de store