“VOR OCH CRONENS LAND” DANSK-NORSKE FORESTILLINGER OM RETTEN TIL GRØNLAND, CA. 1550-1700  SIMON MØLHOLM OLESEN Jens Munk beordrede sine mænd til at opføre to varder med Christian IV’s navnetræk, da han i 1619 landede i et område, som han betragtede som en del af det norrøne Grønland.1 Handlingen skulle sandsynligvis markere den dansk-norske krones vedvarende rettigheder til dets � jerne og historiske biland, som kronen ellers havde mistet forbindelsen til efter, at den norrøne bosættelse var ophørt i 1400-tal let . 2 Opstillingen af kongelige våbenmærker udstrålede territoriel kontinuitet og integritet, og det adskilte handlingen fra en plantning af Dannebrog, der omvendt ville markere skabelsen af et nyt kolonialt territorium. Det sidstnævnte skete ca. 50 år senere, da Danmark-Norge koloniserede St. Thomas.3 Munks handling fulgte den udbredte antagelse blandt konger, lærde og politikere i samtiden, at Grønland endnu af historiske årsager tilhørte Norge og dermed tvillingerigerne. I sidste halvdel af 1600-tallet ændredes den dansk-norske holdning til Grønland i takt med, at andre magter begyndte at virke i Davisstrædet. Artiklen undersøger og diskuterer således, hvordan og hvorfor holdningen til Grønland i 1600-tallet skiftede fra en forestilling om landet som et gammelt biland til i stedet at være et territorium, der også rummede et kolonialt potentiale for Danmark-Norge. Ældre og ny forskning i 1500- og 1600-tallets grønlandshistorie har et andet fokus. Indtil 2019 har forskningen enten fokuseret på de enkelte Grønland-ekspeditioner og de tidligste møder med inuit,4 eller så har forskningen fokuseret på stil og indhold i enkelte af de få tekster, der blev skrevet om Grønland i 1500- og 1600-tallet.5 I 2017 udkom f.eks. bogen Grønland: Den arktiske koloni, der indeholder et kapitel om den førkoloniale periode fra ca. 1600-1721. Kapitlet er udarbejdet af arkæologerne Hans Christian Gulløv og Peter A. Toft. Som følge af 1 Munk: Navigatio septentrionalis, 20, 24. Munks territorialmarkering diskuteres længere nede i artiklen. 2 Dugmore et al.: ’Norse Greenland’, 12-36; Arneborg: ’The Norse settlements’, 588-597. 3 Gøbel et al.: Vestindien, 52, 93. Jf. Seed: Ceremonies, 16-40, 69-99. 4 F.eks. Erichsen: Udtog, 46-64; Pingel: ’Om de vigtigste Reiser’, 625-727; Birket-Smith: Jens Munk’s Rejse, 13-60; Bobé: Opdagelsesrejser, 6-22; Gad: Grønlands historie indtil 1700, 223- 380; Gulløv et al.: Grønland, 16-43; Mølholm Olesen: ’Dansk-norske krav’; Nielsen: ’Det dansk-grønlandske’, 74-83. 5 F.eks. Gad: Arngrímur Thorkilsson Vídalín, 5-33; Kisbye-Møller: ’Jens Bielkes’; Kisbye-Møller: Peder Hansen Resen, 7-13; Lundgreen-Nielsen: Jens Bielke, 9-25.