90 cippet tappes hvor som helst og når som helst. Toilettet, eller vandklosettet, er også en sådan anordning, som fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte at gøre sit indtog i husholdningerne i større danske byer. Da der fra omkring 1900 blev indledt en mere ambitiøs kloakering af København, blev spørgsmålet om vandklosetter påtrængende, blandt andet på grund af frygten for et uhæmmet forbrug. Charles Ambt samlede teknisk inspiration på sine studieture, og ?lere steder kan vi se, hvordan kontrollen med vandforbrug var i centrum for studierne af de europæiske vandsystemer. I München i 1887 noterede han overvejelser om et måleapparat til vand, og allerede i Berlin i 1877 stødte han på en anordning, som vi ved, han indførte senere, til de københavnske vandklosetter, nemlig en “svømmerhane” eller det, vi i dag kalder en vandlås. Den registrerer vandover?laden i et rum – f.eks. en cisterne – og lukker for tilførslen ved en vis højde.42 Hermed kunne netværket føde større og mindre ’buffere’ på toiletter og badeværelser, der med tyngdekraften skabte tusindvis af egne, små tryksystemer. De foranledigede et stort skift i hjemmets praksisser, hvor toilet og bad fra at være fælles og semioffentlige blev et af den borgerlige families mest private foreteelser, gemt væk i boligens bageste lokale med lås i døren og ofte knyttet til andre usynliggjorte rum som pige- eller soveværelset.43 I perioden omkring 1900 har der formentlig eksisteret en lang række mellemformer, indtil den sammenføjning af funktioner, der i dag udgør et badeværelse, blev etableret. Juristen Otto Rung skriver i sine erindringer om at være blandt de første med indlagt vand til køkkenvasken og eget “familie-toilet” i modsætning til de ?leste ældre ejendomme, der har retirade i gården og er henvist til en offentlig vandpumpe.44 Metodologisk kan vi vel spørge, om disse ændringer blot er konsekvenser af infrastrukturen, eller om boligen og dens praksisser er dele af den? Er vandhanerne og toiletterne? Som indlæg i den diskussion kan man anskue vandhanen, der var et eksempel på det, jeg vil kalde ’mikroteknologier’, dvs. sammen?letninger af kropslige praksisser og teknologiske systemer.45 Den mikroteknologiske sammen?letning foregår gennem “devices” eller anordninger, som ofte vil være langt mere mobile, udskiftelige og mutérbare end netværket set som helhed, og man kan argumentere for, at det netop er den ?lygtige karakter af anordningerne, der gør infrastrukturer tilpasnings- og dermed modstandsdygtige. I vandsystemet kan man eksempelvis se en opdeling i hoved-, service- og husledninger, der i deres konstruktion udgør en stigende grad af udskiftelighed. På samme måde har vand- og brandhaner ændret sig utallige gange og sørget for, at infrastrukturen har ændret sig og er 42 1879-1919, Notesbøger, KS 05023, Charles Ambts arkiv, RA. 43 Frykman og Löfgren: Culture. 44 Rung: Fra min Klunketid, 49. 45 Thelle: København 1900, 135.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review