83 private hjem. Men det betød også, at der blev inkorporeret nye rum for at kunne håndtere det stigende og ujævne behov.17 Således kan man også se, hvordan man i vandvæsenet fra midten af 1880’erne begyndte at se væksten som grundlæggende præmis for byens styring. DET UNDERJORDISKE OPLAND På tidspunktet for Øllgaards notat trak vandværket på vand fra Damhussøen i Rødovre ca. 5 km vest for byens centrum. De 14.000 kubikmeter vand i døgnet, som systemet leverede, var ved åbningen i 1859 allerede blevet overhalet af forbruget, så der blev også tappet fra ?lere nordsjællandske søer. Alligevel blev situationen med forventningerne om fortsat vækst uholdbar, og der blev brug for et spring i hele systemets kapacitet. Med inspiration fra Berlin begyndte man at undersøge de underjordiske vandforhold, og et stadig mere ?intmasket net af boringer gav vandvæsenet et nøje kendskab til de underjordiske vandforhold i oplandet fra Lyngby i nord til Karlslunde i vest – et omfattende sæt af forbundne søer, kanaler og grundvandslommer, som relativt hurtigt blev prioriteret pga. deres store mængder rent vand. “Det underjordiske Opland må siges at have overordentlig stor Betydning for Stadens Vandforsyning”, som det senere hedder i en indstilling til Borgerrepræsentationen.18 Begrebet er antagelig opfundet til lejligheden, men det peger på, hvordan byen skifter karakter. Tidligere var infrastrukturerne noget, der lå nedfældet i jorden under selve byens territorium og må- ske dér producerede en rumlighed, med enkelte forsyningskanaler udefra, f.eks. fra gasværkerne. Men det underjordiske opland materialiserede sig også som et stort, sammensat rum uden om byen, hvis kapacitet og materielle sammensætning var afgørende for den fremtid som europæisk metropol, der var det politiske navigationspunkt. Kortlægningen begyndte i 1885 med 36 boringer i og uden for byen. Øllgaard skrev i 1888 til Borgerrepræsentationen, at “der maa opnaas Kundskab til hele denne Formation i sine Hovedtræk, naar man med blot nogenlunde Sandsynlighed skal kunne lægge Planer for at kunne fremskaffe en Deel af det underjordiske Vandforråd”.19 Undergrunden inden for bygrænsen var også genstand for undersøgelsen, og her viste det sig kompliceret at konkludere noget. Der var voldsomme fald og stigninger i de vandførende lag, op imod 6 meters forskel visse steder, og vandets løb var ujævnt, selv om der var et generelt fald og strømning hen mod bl.a. Kalvebod Brygge lige syd for den nuværende rådhusplads og til havnen der. En af grundene til de store forskelle i vandets højde var ophobninger af affald fra tidligere tiders byboere, der viste Københavns alder til forskel fra yngre storbyer som f.eks. Ber17 Forbruget stiger og falder med bl.a. døgn, sæson og vejrlig. 18 Indstilling til BR, 8. februar 1900, 7, KV, KS. 19 Indstilling til BR 22. november 1888, 3, KV, KS.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review