80 Den lille tekst fra Københavns spirende vand-bureaukrati peger på en række elementer i udviklingen af hovedstadens moderne forsyning og infrastruktur. En udvikling, der gjorde vandet som ressource og dets netværk til et omdrejningspunkt for urban politik. Omhyggeligheden i at måle forbrug, overvejelserne over en normalitet i den moderne borgers forhold til vand og de detaljerede kemiskbiologiske undersøgelser peger alle på vandets voksende rolle i København, så- vel som en række andre byer, i årtierne omkring 1900. På samme måde er notatets målrettede blik fremad, mod fremtidige krav og muligheder, også interessant som tegn på vandets rolle som moderne materiale. Denne artikel vil prøve at se nærmere på disse elementer for derigennem at vise, hvordan forestillingen om rent og rindende vand blev materialiseret ved en radikal transformation af byen som rum og system. Først vil fokus være på centrale aktører i vandforsyningens voldsomme vækst efter det første vandværk fra 1859 ud fra nogle kildenære nedslag. De fører til overvejelser over vandets betydning på forskellige skalaer og leder afslutningsvist til overvejelse af infrastruktur som en historisk forhandling af byens forhold til naturen. VANDETS POLITIK Danmark blev i de sidste tre årtier af 1800-tallet kraftigt urbaniseret med fokus på de store provinsbyer og særligt København.3 Hovedstaden var stadig præget af den centralisering, enevældens politiske geogra?i havde skabt, samtidig med at industrialiseringen skabte en ny bølge af tilvandring, der favoriserede de store københavnske virksomheder, havnen og byggebranchen. Sidstnævnte havde travlt med at konstruere den nye by, der fra 1870’erne brød ud over de tidligere voldområder og indslusede tusindvis af nye borgere. Ved århundredskiftet var mere end hver anden københavner født uden for byens grænser.4 De tilvandrende arbejdere havde egne interesser og stemmeret, og 1890’erne blev begyndelsen på en guldalder for arbejderbevægelsen og Socialdemokratiets rolle i bystyret. Samtidig med og relateret til den partipolitiske udvikling ændredes styringen af byens infrastruktur. Med et øget selvstyre og eksploderende befolkning kom et nyt embedsmandslag frem over en kort periode. Det såkaldte magistratsstyre, altså den københavnske styreform indtil 1998, voksede voldsomt, og borgmestrene skulle nu styre bureaukratiske enheder i hastig vækst, som eksempelvis socialdemokraten Jens Jensen, eller ’Maler-Jensen’, der i 1903 ?ik den ind?lydelsesrige ?inansborgmesterpost.5 Hvilket bringer os tilbage til teknikborgmester Øllgaard. Hans enhed, 4. afdeling, der varetog byens tekniske drift, blev opret3 Bitsch Christensen og Thøgersen: ’Bysystem og urbanisme’. 4 Christiansen: ’København som arbejderby før 1914’, 157. 5 I 1998 ?ik Københavns Kommune et såkaldt mellemformsstyre med en række stående udvalg, der styrer de enkelte faglige områder, hvor magistratsstyret bestod af et rent politisk styre, Borgerrepræsentationen, og rene embedsværker, magistraterne eller senere direktoraterne, under hver sin borgmester.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review