46 overgår til mistro og antagonisme”.46 De papirbaserede medier var en form for “fordrejende spejl”, som ifølge den verdensberømte fysiker og nobelprismodtager bidrog til at forplante had og misforståelser. Radiokommunikationen, derimod, tog udgangspunkt i det personlige, menneskelige møde og “viste” sine brugere frem for hinanden fra deres mest “elskværdige side”. Fortællingen om den fredsskabende, transnationale kommunikationsinfrastruktur var således ikke afgået med døden efter 1. verdenskrig, tværtimod. Som illustreret ved det indledende eksempel med amerikaneren Walter S. Rogers memorandum om frie informationsstrømme fra november 1918 indgik fortællingen i præsident Wilsons plan for, hvordan verdensfreden og demokratiet skulle reddes efter barbariet i 1914-1918. Faktisk blev de globale kommunikationssystemer en hed politisk kartoffel ved fredsforhandlingerne i Paris. Blandt andet var der spørgsmålet om de tyske underhavskabler, der skulle løses på en måde, som kunne tilfredsstille samtlige sejrherrer. Daniel Headrick fremhæver, at den amerikanske forhandlingsposition bar præg af et “uniquely Wilsonian touch”: De verdensomspændende kommunikationsnetværk skulle placeres under international kontrol og omskabes til en global tjenesteydelse, i stedet for som tidligere at blive brugt af nationale regeringer som våben eller magtteknologi.47 Visionen faldt dog på modstand fra de andre stormagter, navnlig Frankrig og Storbritannien. De betragtede de tyske kabler som legitimt krigsbytte og værgede sig i almindelighed mod at miste kontrollen over infrastrukturer, der krydsede nationale og imperiale grænser. Samtidig begyndte de globale kabelnetværk at tabe terræn til den trådløse radiokommunikation, som netop i årene efter 1. verdenskrig gjorde enorme fremskridt i forhold til langdistancekommunikation. Det var ikke en udvikling, der var uden spændinger. I udgangspunktet lå der fra nationalstatens perspektiv noget ukontrollerbart og potentielt truende i selve den trådløse teknologi, eftersom beskeder, der blev sendt via de usynlige radiobølger, var endnu vanskeligere at styre end kabelbåren kommunikation. Ifølge den belgiske medie- og teknologihistoriker Andreas Fickers var radioen således et transnationalt fænomen af første rang. Fra sin spæde begyndelse i 1890’erne, hvor blandt andet den danske elektroingeniør Valdemar Poulsen udviklede sin berømte ’buesender’, har den trådløse kommunikationsteknologi konstant udfordret “the authority of the political regimes of nation states and their attempts to control the free ?low of information”.48 Det var dog i årene efter 1901 – hvor den britisk-italienske entreprenør Guglielmo Marconi efter sigende var lykkedes med at sende et trådløst telegram over Atlanterhavet – at radiokommunikationen gjorde entré på den internationale arena og blev en brik i det geopolitiske magtspil. Ikke mindst blev den brugt 46 Canales: ’The Media’, 611-612. 47 Headrick: Invisible, 174-175. 48 Fickers: ’Radio’, 870.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review