217 Det var også inden for kirken, at det intellektuelle forsvar for den repræsentative styreform blev udviklet. Dette skete i forbindelse med og i forlængelse af Det Store Skisma 1378-1417, hvor først to og sidenhen tre paver delte de troende i den vestlige kristenhed imellem sig.37 Skismaet blev løst på det store kirkekoncil i Konstanz 1414-1418. Koncilet afsatte simpelthen de tre paver og udpegede en ny, samtidig med at det udsendte to dekreter – Haec sancta (1415) og Frequens (1417) – der fastslog, at kirkemøder havde en højere myndighed end paven, og at de fremover skulle sammenkaldes med regelmæssige mellemrum. Vi kender disse politiske ideer som “konciliarismen”, og selvom de efterfølgende blev besejret inden for kirken – hvor forestillingerne om pavens forrang og ufejlbarlighed sejrede – skulle de komme til at påvirke vestlig politisk tænkning. Det er lidt provokerende blevet hævdet, at oplysningstiden blot er et efterskrift til de politiske ideer, der blev udviklet inden for middelalderkirken.38 Endelig satte de gregorianske reformer gang i en storstilet statsbygning inden for kirken i almindelighed og i pavehofferne i først Rom og siden Avignon (1309- 1403) i særdeleshed. Den pavelige administration voksede i takt med, at eksempelvis retssager og andre anbringender begyndte at strømme ind fra gejstlige institutioner i hele Vest- og Centraleuropa.39 Pavehoffet er ligefrem blevet betegnet som den første moderne stat.40 Kirkens administration var ua?hængig af verdslige magthavere, hierarkisk opbygget, og den besad lovgivende og udøvende myndighed. Samtidig havde paven en fast stab af administratorer, der var uddannede i eksempelvis Bologna og endeligt et systematisk arkivsystem. Men faktisk var administrationen i Rom og/eller Avignon blot toppen af kransekagen, i den forstand, at gejstlige længe havde været omdrejningspunktet for verdslige administrationer. I en situation, hvor der ikke rigtigt eksisterede et permanent verdsligt administrativt apparat, udgjorde den gejstlige infrastruktur et alternativ.41 Ja, selv verdslige embeder var – som tidligere nævnt – i højmiddelalderen normalt besat af gejstlige og ofte ?inansieret af kirkelige len eller af t iende.42 Mere generelt efterlignede verdslige statsbyggere de administrative institutioner, der var blevet opbygget omkring pavens hof i henholdsvis Rom og Avignon.43 KONKLUSION I Hvorhen Europa? har Uffe Østergård et godt blik for den europæiske dynamik, og hans fokus på Reformationen har ganske meget at byde på. I særdeleshed giver det ham en prisme til at analysere, hvorfor habsburgernes ambitiøse forsøg på at 37 Black: ’Popes’; Oakley: The Conciliarist; Oakley: The Mortgage. 38 Oakley: The Watershed. 39 Southern: Western, 121. 40 Berman: Law, 113. 41 Morris: The Papal, 18. 42 Monahan: Consent, 43; Southern: Western, 130. 43 Fried: The Middle, 216.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review