18 resser, og det blev aldrig igen muligt at diskutere spørgsmål om infrastrukturen på den nørrejyske halvø i et regionalt forum. Da beslutningsprocessen blev ?lyttet til den fælles rigsdag, begunstigede ?lertalsforholdene en bestemt fortolkning af den nationale interesse, der oftest blev de?ineret af hovedstadens politiske elite. Denne ’nationale’ interesse var ikke altid i strid med ønskerne i resten af landet, men regionale interesser i Ringkøbing Amt, Thy, Fyn eller Lolland de?inerede aldrig en “dansk” interesse. Regeringen afviste det viborgske forslag af nærighed og generel forsigtighed i helstatspolitiske spørgsmål. Efter enevældens fald kom den nørrejyske jernbane igen på dagsordenen, men nu drøftedes den ikke længere i en nørrejysk forsamling i Viborg, men af kongerigets valgte repræsentanter i hovedstaden. Midtog vestjyder kæmpede bravt for det oprindelige forslag og dets egnsudviklende perspektiver, men kunne intet stille op mod folketingets alliance af ødanske og jyske østkystbyers interesser. Det helstatslige argument trak endnu mindre end før, og modstanderne lod sig ikke overbevise om en midtjysk linjeføring. Efter borgerkrigen 1848-1850 kom det endnu mere til at handle om at sammentømre kongeriget med en østkystbane. Resultatet blev efter årelange diskussioner det baneforløb, der stadig eksisterer. De østjyske havnebyer, der i forvejen havde en veludbygget landevej, ?ik nu også en jernbane. Dermed blev de bundet endnu stærkere sammen og ?ik lettere adgang til København. NATIONALSTATENS RUM De tabte statslige forbindelser til Norge og hertugdømmerne reducerede statens territorium dramatisk. Forstærket af hovedstadens perifere placering i den yderste rand, orienterede den nye nationalstat sig øst-vest og fortrængte med overbevisende succes helstatens mental map. Hovedstadens beliggenhed skyldtes en centralitet, der længst var forsvundet og ikke kunne a?læses af et danmarkskort, der kun viste et fragment af et rige af helt andre dimensioner. Fra residensen i Øresundsområdets økonomiske kraftfelt havde kongemagten knyttet riger og lande sammen af søveje, der sikrede hurtig og direkte adgang til alle rigsdele. Kongeriget havde været konglomeratstatens kerne, men som den holstenske infrastruktur viste, havde hovedstaden været indstillet på noget mere end blot kongeriget. Københavns økonomiske krise efter tabet af Norge faldt sammen med en kraftig vækst i Hamborg og deraf følgende forskydning af statens styrke mod syd. Heri lå den økonomiske baggrund for de regionale kon?likter, der fra 1830’ernes slutning antog en stadig stærkere national karakter. Læses den danske stats krise og den slesvig-holstenske regionalisme som angreb på Københavns beherskende rolle, fremstår nationalstaten som det afgørende instrument i det modstød, der genoprettede byens magt. Den politisk-økonomiske elite foretrak at give slip på de besværlige dele af riget, selv om den herefter kun kontrollerede et mindre territorium end før. I slutspillet mellem det politiske centrum i København og det
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review