157 havde baggrund i rygter, der afspejlede en strid mellem en af de mere velstående gårdmandsfamilier og en af de absolut fattigste og udstødte familier i birket.38 Her tog sognefogeden sin standsfælles parti. Men sagens rette sammenhæng fortalte han ikke Freuchen. Julies ære var blevet krænket, og sognefogeden ville tilsyneladende have hævn over Gotfredsen. Ud på natten til den 18. juli forlod Freuchen for en stund forhørslokalet på Dommergården, og sognefogeden ?ik i mellemtiden Ane til at tilstå, at det i virkeligheden var efter pres fra moderen, at hun havde kvalt sit barn og lagt det på kirkegården.39 Det er værd at bemærke, at det ikke var retsvidners opgave at optræde som forhørsdommer. Men Freuchens valg af retsvidner afslørede tillige en dårlig dømmekraft. Frem for uvildige folk optrådte her enten hans egne loyale folk eller folk, der ikke turde sige dommeren imod. Eksempelvis måtte gårdejer Johannes Christensen indrømme, at han ikke greb ind over for sognefogeden eller klagede til birkedommeren. Han angav som forklaring, at han som forpagter “stod i et Afhængighedsforhold til Birkedommeren”.40 HÅNDLANGEREN Politiassistent Jørgen August Schmidt var givetvis klar over, at han var på en papirstynd mission. Han opfattede ikke optrinnet på Freuchens kontor lige så højstemt som dommeren og sognefogeden. Tidligere på dagen havde han hentet Ane på Lolland, hvor hun tjente på en gård uden for Sakskøbing. Den korte tid, han havde tilbragt med hende, gav ham indtryk af en pige, “der henhørte til den farlige Art af Individer, hvis Forklaringer ere upaalidelige af den Grund, at de i den Grad mangler Selvstændighed, at de stadigt indretter deres Svar paa de Spørgsmaal, der forelægges dem”.41 Man kunne få hvilken som helst forklaring ud af Ane, som Schmidt forklarede til Fejøkommissionen senere. Den 50-årige Schmidt var en erfaren og tilmed dekoreret politibetjent. Efter en længere karriere i hæren, senest som korporal, blev han i 1863 ansat som overbetjent i Københavns nye opdagelsespoliti. Senere blev han ansat som kriminalbetjent i Bregentved-Gisselfeld Birk. Herfra blev han i 1882 kontaktet af Freuchen, der ønskede og havde fået amtets bevilling på assistance.42 Der var ikke meget, der reelt pegede på Ane. For 50 kr. i dusør havde en skomagerfamilie på Femø vidnet på Anes graviditet, men Ane var i forvejen ret kraftig, 38 Det kan tilføjes, at So?ies svigermoder var Fejøs berygtede ’kloge kone’, Karen Siø Nielsen, som var kendt for at have råd og diverse remedier klar til unge piger i uønskede omstændigheder. 39 Jens Poulsen indrømmer først dette under Fejøkommissionens undersøgelse. Sognefogedens rolle bekræftes af ?lere andre vidner, herunder Christiane samt medlemmer af Danielsen-familien. 40 Ingerslevs rapport, 276. Fejø-kommissionens arkiv, RA. 41 Ingerslevs rapport, 118. Fejø-kommissionens arkiv, RA. 42 Maribo Amts Arkiv, Journalsag 1882-278/10. Maribo Amts arkiv, RA.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review