150 person. Ganske vist blev kriminalforhør altid overværet af to retsvidner, og en forhørsprotokol skulle oplæses for retten ved hvert endt forhør, men kritikerne mente ikke, at dette på nogen måde ydede effektiv retssikkerhed. I 1892 spidsformulerede fængselsinspektør Stener Grundtvig hele procesdebatten i enkel og kort form: Skal retsvæsenet indrettes efter den ideale jurist, eller skal systemet indrettes efter jurister, som de er ?lest?9 Denne artikel handler om en af de sager, der var stærkt medvirkende til at sætte fokus på kriminalforhørets og forhørsdommernes rolle. Fejø-sagen kendes i dag af de færreste, men i slutningen af 1800-tallet var det en af de mest omtalte danske retssager. Samtiden lærte den at kende som en uhyggelig sag om unge fattige kvinder, der blev aftvunget tilståelser om barnemord af Fejøs lokale birkedommer, der viste sig at være sindssyg. I 1885 blev sagen undersøgt af en af Justitsministeriet nedsat kommission under ledelse af kriminalretsassessor Jacob Vitus Ingerslev. Undersøgelsen viste, at kvinderne var uskyldigt dømte, og Højesteret frikendte dem efterfølgende. MIKRO-RETSHISTORIE Foruden at vække en næsten glemt retssag til live, er det hensigten at bidrage med et nyt perspektiv på sagen (og endvidere retshistorie generelt). Inspireret af international forskning skal artiklen betragtes som et forsøg på at udnytte retsmateriale til at skrive, hvad man kunne kalde ’mikrohistorisk retshistorie’. Det er ganske udbredt blandt kulturhistorikere at benytte retsmateriale til at undersøge eksempelvis sociale og kulturelle forhold og forestillinger hos forskellige lag af befolkningen. Det gælder især førmoderne historie, hvor retskilder ofte er de bedste kilder (og ofte de eneste) til at skildre sociale, kulturelle og økonomiske forhold i samfundet. I den forstand er der ikke tale om retshistorie. Den italienske historiker Carlo Ginzburg ønskede ikke selv at skrive hverken retshistorie eller rettergangshistorie, men derimod kulturhistorie.10 Retsmateriale benyttes i denne kulturhistoriske tradition som indgang til studier af folkekultur, religiøse forestillinger, mentalitetshistorie, overtro, osv.11 I nærværende sammenhæng er sigtet dog at skrive kulturhistorie om retten selv – dvs. egentlig retskultur. Hidtil er Fejøsagen blevet fortalt ud fra magthavernes perspektiv i form af kortere fremstillinger, der i al væsentlighed følger Højesterets og Justitsministeriets fortolkninger med ensidigt fokus på Fejøs birkedommer.12 Som sådan er det klassisk retshistorie set oppe fra gennem paragraffer og domsafsigelser i juridi9 Grundtvig: Kriminalforhør, 978. 10 Ginzburg: Osten og Ormene, 11-24. 11 Christiansen: ’Forståelsen’, 111-145; Fritzbøger: ’Mikrohistorie’, 106-109; Krogh et al.: Cultural Histories. 12 Jørgensen: ’Fejøsagen’; Tage-Jensen: Kriminalsager; Albrechtsen: Kriminalsager; Nørregaard: ’Offentligheden’, 458. Flere af disse tekster indeholder summariske gennemgange af sagen, men vel at mærke uden analyser på aktørniveau.
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review