115 Arabien, idet britisk olie fra Iran ikke alene var tilstrækkelig. Marshallhjælpen øgede på den baggrund den mellemøstlige olies andel af det vesteuropæiske olieforbrug fra 43 pct. i 1947 til 85 pct. i 1951.8 Hverken olien eller adgangen dertil via Suezkanalen og de relativt nye rørledninger fra Saudi-Arabien til Syrien kunne imidlertid tages for givet. Mens rørledningerne ikke syntes udsatte, gik Suezkanalen fra 1948 en usikker fremtid i møde. Det ustabile egyptisk-israelske forhold fra 1948 var en del heraf. Det samme var den iranske nationalisering af olieindustrien i 1951, der øgede også kanalens infrastrukturelle betydning, idet de vesteuropæiske lande, der havde købt britisk olie fra Iran, måtte skifte til britisk olie fra Kuwait, som skulle sejles gennem kanalen. Ligeledes øgede briternes militære tilstedeværelse i Suezkanalområdet usikkerheden fremfor det modsatte, da udbryderenheder fra det egyptiske militær, i 1951 indledte en guerillakrig mod disse.9 På denne baggrund begyndte det pro-vestlige FN-sekretariat i 1951 at udtænke planer for at sikre kanalen med en international militærstyrke.10 Den egyptisk-britiske kon?likt, der endte med en aftale i 1954 om Storbritanniens tilbagetrækning i sommeren 1956, lod imidlertid ikke FN internationalisere kanalen. Uden at kanalen lukkedes, øgedes i stedet antallet af tankskibe undervejs og igen yderligere efter 1954. I sommeren 1956 sejlede tankskibe således to tredjedele af den saudiarabiske og kuwaitiske olie, der dækkede to tredjedele af det vesteuropæiske oliebehov, igennem kanalen.11 Kanalen blev med andre ord både den vigtigste og mest sårbare del af den vesteuropæiske olieinfrastruktur. De britiske og amerikanske regeringer skulle imidlertid selv gennem deres politik og indbyrdes uenigheder komme til at udfordre denne delikate infrastruktur yderligere gennem deres politik over for det egyptiske militære regime, der med Abdel Gamal Nasser som den primære ?igur kom til magten i 1952. For USA var Mellemøsten et koldkrigsspørgsmål, mens det for Storbritannien handlede om dets imperiale manøvrerum. Som vist af koldkrigsforskningen, førte dette til Alpha-planen, der havde til mål at sikre en fredsaftale mellem Israel og Egypten, og siden Omega-planen, der skulle mindske Nassers ind?lydelse efter hans overtagelse af magten i Egypten og panarabiske orientering efter den amerikanske efterretningstjeneste Central Intelligence Agency uproduktive forsøg på at dyrke denne som et aktiv.12 I 1955 måtte Anthony Edens konservative regering i London 8 Painter: ’Marshall Plan’. 9 Galpern: Sterling; Marsh: ’Crude Diplomacy’; Thornhill: ’Battle of the Canal Zone’. 10 Memorandum on Strengthening Collective Security Arrangements in the Middle East, 10 December 1951, Suez Canal Area 10 Dec 1951 – 15 April 1957, Of?ice of Special Political Affairs, S-1066-0001-0007, FNA. 11 Suez Canal Users’ Association Report, 19. februar 1957, Indgået korrespondance vedr. Suezkanalen til Dir. J. Chr. Aschengreen, Danmarks Rederiforening – ØK, 1956-1958, pakke 51, RA. 12 Lucas and Morey: ’The CIA and MI6’; Lucas: Divided We Stand, 185-203
temp 1 temp 2 temp 3 temp 4 temp 5 temp 6 temp 7 temp 8 temp 9 temp 10 temp 11 temp 12 temp 13 temp 14 temp 15 temp 16 temp 17 temp 18 temp 19 temp 20 temp 21 temp 22 temp 23 temp 24 temp 25 temp 26 temp 27 temp 28 temp 29 temp 30 temp 31 temp 32 temp 33 temp 34 temp 35 temp 36 temp 37 temp 38 temp 39 temp 40 temp 41 temp 42 temp 43 temp 44 temp 45 temp 46 temp 47 temp 48 temp 49 temp 50 temp 51 temp 52 temp 53 temp 54 temp 55 temp 56 temp 57 temp 58 temp 59 temp 60 temp 61 temp 62 temp 63 temp 64 temp 65 temp 66 temp 67 temp 68 temp 69 temp 70 temp 71 temp 72 temp 73 temp 74 temp 75 temp 76 temp 77 temp 78 temp 79 temp 80 temp 81 temp 82 temp 83 temp 84 temp 85 temp 86 temp 87 temp 88 temp 89 temp 90 temp 91 temp 92 temp 93 temp 94 temp 95 temp 96 temp 97 temp 98 temp 99 temp 100 temp 101 temp 102 temp 103 temp 104 temp 105 temp 106 temp 107 temp 108 temp 109 temp 110 temp 111 temp 112 temp 113 temp 114 temp 115 temp 116 temp 117 temp 118 temp 119 temp 120 temp 121 temp 122 temp 123 temp 124 temp 125 temp 126 temp 127 temp 128 temp 129 temp 130 temp 131 temp 132 temp 133 temp 134 temp 135 temp 136 temp 137 temp 138 temp 139 temp 140 temp 141 temp 142 temp 143 temp 144 temp 145 temp 146 temp 147 temp 148 temp 149 temp 150 temp 151 temp 152 temp 153 temp 154 temp 155 temp 156 temp 157 temp 158 temp 159 temp 160 temp 161 temp 162 temp 163 temp 164 temp 165 temp 166 temp 167 temp 168 temp 169 temp 170 temp 171 temp 172 temp 173 temp 174 temp 175 temp 176 temp 177 temp 178 temp 179 temp 180 temp 181 temp 182 temp 183 temp 184 temp 185 temp 186 temp 187 temp 188 temp 189 temp 190 temp 191 temp 192 temp 193 temp 194 temp 195 temp 196 temp 197 temp 198 temp 199 temp 200 temp 201 temp 202 temp 203 temp 204 temp 205 temp 206 temp 207 temp 208 temp 209 temp 210 temp 211 temp 212 temp 213 temp 214 temp 215 temp 216 temp 217 temp 218 temp 219 temp 220 temp 221 temp 222 temp 223 temp 224 temp 225 temp 226 temp 227 temp 228 temp 229 temp 230 temp 231 temp 232 article01 article03 article04 article02 article05 intro article06 article07 context article08 debat01 debat02 debat03 debat04 review